V-profil om partifælle: For dum til at holde kæft

Venstrefolkene Søren Pind og Jan E. Jørgensen er utilfredse med åbenmundet partifælle på Christiansborg

Jan E. Jørgensen langer ud efter 'den spade', som lækker fra Venstres gruppemøder. Foto: Anita Graversen
Jan E. Jørgensen langer ud efter 'den spade', som lækker fra Venstres gruppemøder. Foto: Anita Graversen

Weekendavisen beskriver i dag - på baggrund af anonyme Venstre-kilder - den interne uenighed i partiet om justitsminister Søren Pinds planer om at overvåge danskerne på internettet.

På Venstres gruppemøde i tirsdags kritiserede de to folketingsmedlemmer, Jan E. Jørgensen og Preben Bang Henriksen, ifølge Weekendavisen, justitsminister Søren Pinds forslag om overvågning.

Det har fået både partiets menneskerettighedsordfører Jan E. Jørgensen og Søren Pind til tasterne på Twitter.

Justitsministeren skriver til Jan E. Jørgensen: 'ha ha ha har du set det .... Gruppen kan holde tæt:-)'

Jan E. Jørgensen lader derefter straks forstå, at det i hvert fald ikke er ham, som er kilde til Weekendavisens oplysninger.

'Det er jo sygt! For dum til at holde kæft og for dum til at referere korrekt', lyder det fra Jan E. Jørgensen.

Til Ekstra Bladet uddyber Jan E. Jørgensen sin beskrivelse af sin dumme, anonyme partifælle:

- Det er da møgirriterende. Hvis ikke man kan drøfte den politiske kurs inden for dørene, så er det lidt svært. Et parti uden politisk debat dør jo.

- Tænker du på nogen bestemt, der er for dum til at holde kæft og for dum til at referere korrekt?

- Jamen det er jo den spade, som synes, at Weekendavisen skal involveres i, hvad vi snakker om på vores gruppemøder. Det positive er, at man i hvert fald ikke kan beskylde Venstre for at være et parti, der ikke går ind for offentlighed.

- Men du tænker ikke på en, som du kan sætte navn på? Det kunne jo være dig selv. Det kan man jo ikke se ud af Weekendavisens artikel?

- Det er rigtigt. Men jeg ville umiddelbart tro, at hvis det var mig, så ville jeg referere mig selv korrekt.

- Hvad sagde du i virkeligheden på gruppemødet om overvågning på internettet?

- Jamen jeg siger heller ikke, hvad der er refereret forkert.

- Men har du en mistanke om, hvem det er, som har snakket med Weekendavisen?

- Nej, men jeg ved bare, at det ikke er mig selv. Det er så åndssvagt, at man må tage den med lidt galgenhumor.

200 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere