V-profil skjuler firma med kvotekonge

Penge og gode forbindelser: Mens Esben Lunde beskyldes for at beskytte storfiskerne, har Venstres fiskeri-ordfører et selskab sammen med ’kongen af Thyborøn’, som har samlet 809.000 kr. ind til Lars Løkkes fond

En stiv kuling af kritik vælter ind over miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), fordi regeringen ikke har gjort nok for at gribe ind over for fiskeriets kvotekonger. Altså de store og magtfulde fiskere, der støvsuger hvervet for kvoter.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at flere topfolk i regeringspartiet Venstre har særdeles tætte forbindelser til en af Vestkystens magtfulde fiskere. Nemlig ’kongen af Thyborøn’, reder og fiskeskipper John-Anker Hametner Larsen, som har hyppig og eksklusiv adgang til de helt centrale Venstrefolk:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har været til flere storstilede torskegilder hos kvotekongen, der har indsamlet 809.000 kroner til Løkkes fond.

Se også: Løkkes ven truer og håner politikere på Facebook: 'Svans'

John-Anker Hametner har også haft eksklusivt besøg af Venstres næstformand, Kristian Jensen, på kajen i Thyborøn. Her lovede Kristian Jensen at ændre på reglerne – til fordel for kvotekongen.

Og ikke mindst er Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen, så tæt på ’kongen af Thyborøn’, at de to ejer et selskab sammen. 

Skjuler oplysning
En oplysning, som Thomas Danielsen skjuler på Folketingets hjemmeside, hvor politikernes hverv og økonomiske interesser kan oplyses.

Fiskeriordførerens hustru, Marie Dam Danielsen, er bestyrelsesmedlem i selskabet ’DayWork’, hvor John-Anker Hametner Larsen er administrerende direktør.

Ægteparret Danielsen har deres ejerandel i selskabet via et til lejligheden oprettet holdingselskab ved navn ’Ahead Holding’. Det viser oplysninger fra det centrale virksomhedsregister.

Indsat som direktør
Dermed er Venstres fiskeriordfører i et økonomisk afhængighedsforhold til Thyborøns største fiskeskipper.

Ægteparret Danielsen står som stiftere af ’DayWork’ sammen med et andet politikerpar - folketingskandidat Jette Lund Jensen (DF) og hendes mand Mikael Jensen. 

Da ’DayWork’ var cirka en måned gammel købte Thyborøns kvotekonge cirka 60 procent af selskabet og blev indsat som direktør.

Se også: Kvotekonge støtter Løkkes fond

Lunde-besøg og 150.000 kr
Et blik på John-Anker Hametners Facebook-profil understreger desuden de tætte bånd til Thomas Danielsen.

Her har kvotekongen bl.a. lagt billeder op, hvor han fører valgkamp for V-ordføreren.

Desuden optræder John-Anker Hametner på billeder fra sidste års generalforsamling i Liberal Erhvervsklub Nordvestjylland, der i forbindelse med folketingsvalget i 2015 gav Thomas Danielsen et bidrag på ’i omegnen af 150.000 kroner’. Det fremgår af bogen ’Skjulte penge’.

Den lille kreds af nordjyske erhvervsfolk havde på generalforsamlingen besøg af Venstres to mest prominente fiskeri-politikere. Nemlig fiskeri-ordfører Thomas Danielsen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde.

Venstres to vigtigste fiskeripolitikere; fødevareminister Esben Lunde og fiskeriordfører Thomas Danielsen underholdt ved erhvervsklubbens generalforsamling, fremgår det af Facebook. Foto: Privatfoto
Venstres to vigtigste fiskeripolitikere; fødevareminister Esben Lunde og fiskeriordfører Thomas Danielsen underholdt ved erhvervsklubbens generalforsamling, fremgår det af Facebook. Foto: Privatfoto

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen