V-profil trækker i land: Historie skulle ikke i avisen

Venstres Jan E. Jørgensen erkender dårlig timing. Folkeafstemning er ikke aktuelt, siger han

Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen fortryder historie om en ny folkeafstemning. Polfoto: Anita Graversen.
Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen fortryder historie om en ny folkeafstemning. Polfoto: Anita Graversen.

Måske er han banket på plads, eller også har han selv indset sin fejl.

Det er i hvert fald sikkert, at Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, erkender, at hans udtalelser til Politiken om, at danskerne måske står over for endnu en folkeafstemning om retsforbeholdet, er dårligt timet.

- Det er jo ikke noget, der er aktuelt. Jeg er i virkeligheden lidt ærgerlig over, at den historie er kommet i avisen. Det risikerer at fjerne fokus fra det, der er regeringens fokus, nemlig at få en parallelaftale, siger han.

- Det arbejder regeringen på benhårdt, og vi tillader os at være fortrøstningsfulde, selv om vi ikke kan garantere, at det lykkes.

Jan E. Jørgensen er i torsdagens udgave af Politiken citeret for, at hvis der ikke er landet en parallelaftale om Europol, bliver det nødvendigt at holde endnu en dansk folkeafstemning om retsforbeholdet.

Den vurdering er de eksperter, Ritzau har talt med, ellers helt enige med ham i. Alligevel ærgrer ordføreren sig over artiklen.

- At have fokus på en folkeafstemning nu, forplumrer debatten lidt. Vi vil 100 gange hellere have en parallelaftale end en folkeafstemning. Dels har vi andre ting at bruge kræfterne på, dels risikerer vi, at danskerne stemmer nej en gang til, siger han.

50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere