V-profiler om slagtning: Røvfuld, tæsk og øretæver

Venstre-folk har stået i kø foran Ekstra Bladets tv-kamera for at udtrykke deres frustrationer over den syngende lussing, partiet fik i forbindelse med blå bloks sejr

Her erkender Claus Hjort øretæven

Se video-klippene fra valgaftenen herover.

- Jeg vil gerne juble over det faktum, at blå blok gør det godt. Men jeg gør det med bevidstheden om, at mit parti har fået tæsk.

Venstres regionsformand for Region Syddanmark Carl Holst lagde ikke fingrene imellem, da han mødte Ekstra Bladet på vej til valgfest på Christiansborg i går.

Han sikrede sig en sikker plads på Christiansborg - på bekostning af Peter Christensen, der højst opsigtsvækkende blev sendt ud i mørket efter 14 år på Borgen.

 

Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Polfoto) Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 18:34 Løkke slagtet af vælgerne: Mister 23.000 stemmer

'Venstre har fået en røvfuld af Dansk folkeparti - og det har jeg også', skrev han tidligere i dag på sin Facebook. Men også han erkendte allerede i aftes over for Ekstra Bladet, at det var gået helt galt for Venstre.

- Vi har haft et svært valg. Vi har både haft hele diskussionen fra sidste sommer, og derudover har vi haft et svært budskab til danskerne, om at vi var nødt til at lave nogle reformer for at gøre Danmark rigere for at kunne have råd til alt det fælles, sagde Peter Christensen til Ekstra Bladet ved sin ankomst til Venstre-festen i aftes.

Her kan du se Carl Holst tale om valget

 

Peter Christensen henviser med 'hele diskussionen fra sidste sommer' til de voldsomme problemer Lars Løkke bragte sit parti i, da han gik fra skandalehistorier om luksusrejser for offentlige kroner til bilagssager, der var millimeter fra at koste ham det politiske liv.

Morten Løkkegaard henviste også til Løkkes massive problemer, da han skulle forklare Venstres nedtur.

- Jeg er enig med Carl Holst. Det er da tæsk til Venstre. Det er ikke et resultat vi kan være tilfredse med. For mig at se går der en lige linje fra Europa-Parlaments-valget sidste år og alt, hvad der fulgte med der, og så til hvor vi står i dag, sagde Morten Løkkegaard i aftes.

Se interview med Morten Løkkegaard her

Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Niels Hougaard) Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 17:38 Kong Kristian: Så mange personlige stemmer fik han

Dengang kostede Lars Løkkes problemer ham posten som Venstres europa-parlamentariker, men i dag kan han glæde sig over, at være blandt de heldige Venstre-folk, der er kommet i Folketinget. Et resultat han medgav burde koste en 'tak for hjælpen-fadøl' til Kristian Thulesen Dahl.

Også Venstres superstrateg og tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen erkendte vælgerlussingen. Ligesom han koblede den til

- Vi må erkende, at det er et smerteligt tilbagegang, Venstre har lidt ved det her valg. Vi betaler prisen for den turbulens, der har været det seneste år.

Peter Christensen. (Foto: Polfoto) Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 15:06 Chok: Kæmpe Venstre-profil vraget af vælgerne

- Carl Holst brugte udtrykket tæsk til Venstre, er du enig i det?

- Jeg ved ikke, hvad ordet ’tæsk’ dækker, for mig er det mere smerteligt, at vi får så stor en tilbagegang. Vi har fået en øretæve.

Venstre-koryfæet Bertel Haarder ville dog ikke erkende vælger-tæskene. I første omgang i hvert fald.

- Det er tæsk til menings-målingerne og kommentatorerne, sagde han i stedet til Ekstra Bladet.

- Så der er ingen tæsk til Venstre?

- Jo, mandatmæssigt, og vi er da ulykkelige over at skulle sige farvel til nogle kolleger. Men sådan er det jo, sagde Bertel Haarder.

Se Bertel Haarder til valgfest
Se Lars Løkkes tale, efter det stod klart, at blå blok havde vundet valget
Her ankommer Peter Christensen til Venstres valgfest på Borgen torsdag aften

110 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere