Kun halvdelen af personer af ikkevestlig oprindelse i Danmark er i arbejde, hvor det for etniske danskere er knap fire ud af fem.
Derfor skal flere fra den første gruppe i arbejde, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd i Beskæftigelsesudvalget.
- Jeg har altid ment, at jo færre ikkevestlige indvandrere, der kommer til Danmark, jo bedre er mulighederne for integration.
- De, der er her, skal i arbejde, det skal ske for langt flere, end det gør i dag, og det skal gøres langt hurtigere, end det sker i dag. Det er kun rimeligt, at man så hurtigt som muligt giver et bidrag til det danske samfund, når man er her, siger hun.
Indvandrer slap for aktivering: Ku' ikke røre ved medisterpølse
Det er Dansk Folkeparti, der har indkaldt Inger Støjberg og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til samrådet.
De er blevet bedt om at redegøre for, hvad de mener om, at kvinder i nogle muslimske miljøer bliver opfordret til ikke at tage et arbejde, eller at andre nægter at tage et arbejde, hvis de skal arbejde med svinekød eller mænd.
- Kontanthjælpsmodtagere skal tage imod alle rimelige tilbud om arbejde og aktiveringstilbud, siger Jørn Neergaard Larsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.