V-top bakker op om Ellemann

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, stiller sig bag sin partiformand i striden mod næstformand Inger Støjberg

V-top bakker op om Ellemann

Inger Støjberg selv har, siden den kom frem, forholdt sig uforstående over for kommissionens delberetning.

'Selvfølgelig bakker jeg op om Venstres formand.'

Sådan lyder det i en kortfattet sms til Ekstra Bladet fra Venstres politiske ordfører, Sofie Løhde, som kommentar til den åbne krig mellem Jakob Ellemann-Jensen og Venstres næstformand, Inger Støjberg.

Formand Ellemann har søndag meldt ud, at han er parat til at støtte en rigsretssag mod Støjberg efter Instruks-kommissionens kritik af hende i sagen om de såkaldte barnebrude.

En melding, som Støjberg har erklæret sig uenig i og overrasket over.

Støjberg i åben krig med Ellemann

Efter almindelig Christiansborg-logik skal enhver politisk ordfører bakke sin partiformand op, selvom man vækker vedkommende midt om natten.

Men støtten fra Løhde kommer, efter at et medlem af Venstres folketingsgruppe, Hans Christian Schmidt, har været ude med offentlig opbakning til Støjberg.

Åben krig
Den åbne fejde mellem Venstres formand og næstformand er nu fuldt på højde med den, der var mellem deres forgængere på posterne, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen.

En strid, som både Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg svor at ville bilægge, da de kom til magten.

V-top bakker op om Ellemann

Formanden og næstformanden for bare et år tilbage, hvor forholdet de to imellem - i hvert fald udadtil - syntes godt.

Men nu er stridsøkserne i Venstre formandskab altså kravlet op til overfladen igen, som var de mink i en massegrav.

Støjberg anklages for ulovlig administration og for senere at vildlede Folketinget i sin tid som minister. Det førte til hård kritik i en beretning fra Instrukskommissionen, der har undersøgt sagen.

Det blev i midten af december besluttet i et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget, at uvildige advokater skal vurdere grundlaget for en rigsretssag mod Støjberg.

Artiklen fortsætter under videoen ...

V-top bakker op om Ellemann

Klar kritik
Jakob Ellemann-Jensen har nu fået læst beretningen fra Instrukskommissionen grundigt med hjælp fra eksterne jurister, skriver han på Facebook.

Formanden ser to veje:

- Enten kommer der en klar konklusion fra advokatvurderingen, som fører til, at Folketinget klart tilkendegiver, at der ikke er bund i delberetningens konklusioner om instruksen.

- Eller også må der gennemføres en rigsretssag, hvor spørgsmålet om ulovlig administration afgøres én gang for alle, så Venstre og Inger kan blive frikendt.

På Facebook skriver formanden, at han godt mener, at Inger Støjberg kan fortsætte som næstformand for Venstre, imens sagen kører, men at det ikke er hans beslutning.

Inger Støjberg mener, at juristernes udlægning 'et langt stykke hen ad vejen underbygger min egen opfattelse af sagen.'