V-udsagn om upartiskhed i Flygtningenævn vækker undren

Dansk Flygtningenævn forstår ikke, at Venstre vil udelukke dem fra Flygtningenævn. S afviser også forslag

Følg Politik

I Venstres nye udspil til en asylreform er et af de første punkter på listen en udelukkelse af Dansk Flygtningehjælp fra Dansk Flygtningenævn.

Nævnet er en klageinstans for de flygtninge, som ønsker at klage over eksempelvis en afvisning af asyl i Danmark, og her vil Venstre ikke længere have Dansk Flygtningehjælps indblanding.

- Det kan skabe tvivl om Flygtningenævnets reelle upartiskhed, når en privat interesseorganisation har så stor indflydelse på nævnets sammensætning, skriver Venstre i udspillet.

Derfor vil partiet ændre sammensætningen af nævnet og aftvinge Dansk Flygtningehjælp muligheden for at udpege medlemmer til Flygtningenævnet.

Men den opfattelse af upartiskhed tager Dansk Flygtningehjælp afstand fra.

- Det er en misforståelse, at vi anfægter uafhængigheden, vi er lige så optaget af magtens tredeling som alle mulige andre - måske endda mere, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Han understreger, at de personer Dansk Flygtningehjælp udpeger, alene selv vurderer sagerne efter lovgivningen på området, og derfor er uafhængige.

Samtidig mener han, at den reelle bekymring i stedet burde gå på tilstedeværelsen af repræsentanter fra Justits- og Udenrigsministeriet i nævnet.

I sidste ende er nævnets sammensætning en politisk afgørelse og forbliver magten hos Socialdemokratiet efter valget, er der ikke noget, der tyder på, at nævnets sammensætning ændres.

Ole Hækkerup (S) afviser nemlig tanken om at fratage Dansk Flygtningehjælp muligheden for at udpege medlemmer af Flygtningenævnet, siger han til Ritzau.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind