Vælgererklæringerne til Stram Kurs strømmer ind

Det højrenationalistiske parti Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen har fået tæt på 1000 nye vælgererklæringer på ét døgn og er kommet et skridt nærmere opstillingsberettigelse

Paludan nærmer sig den magiske grænse. Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, kommer her med en analyse. Producer: Kristian Hansen

Den racismedømte stifter af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, som har anket sin dom til landsretten, nærmer sig med hastige skridt at få sit stærkt indvandringskritiske parti opstillingsberettiget.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har partiet nu indsamlet 15.537 vælgererklæringer fra vaelgerearklaering.dk, og det er altså næsten tre gange flere end siden 1. april, hvor partiet havde registreret 5526 erklæringer.

Det er også næsten 1000 flere vælgererklæringer end på samme tid i går, hvor tallet var 14.675, da Ekstra Bladet rettede henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Se også: Stram Kurs krydser 12.000 vælgererklæringer

15 dage før valg
Alt efter hvornår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskriver valg, kan Stram Kurs og Rasmus Paludan derfor meget vel nå at blive opstillingsberettiget til det folketingsvalg, der skal afholdes senest 17. juni.

For at blive opstillingsberettiget skal et parti nemlig have mindst 20.109 vælgererklæringer, og fortsætter tempoet, hvormed vælgererklæringerne tikker ind, så varer det ikke længe.

Herefter skal Økonomi- og Indenrigsministeriet kontrollere, at der er det nødvendige antal og den nødvendige dokumentation for dem.

- Fristen for at anmelde sig som opstillingsberettiget parti er 15 dage før valgdagen klokken 12, skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet om kriterierne for at blive opstillingsberettiget.

Kan trækkes tilbage
På nuværende tidspunkt ser opbakningen til det højrenationale parti ud til at stige, men i teorien kan udviklingen godt gå den anden vej.

Det er nemlig muligt at trække sin vælgererklæring tilbage, hvis man enten har fortrudt eller hellere vil give sin erklæring til et andet nyt parti. Hver vælger må nemlig kun afgive én vælgererklæring til ét parti ad gangen.

Vil man trække sin erklæring tilbage, kan dette gøres via linket i den kvittering, man modtog i e-Boks i forbindelse med sin afgivelse af vælgererklæringen.

Hvis partiet er blevet opstillingsberettiget, kan man ikke trække vælgererklæringen tilbage. Så gælder vælgererklæringen indtil næste folketingsvalg, dog minimum 18 måneder fra den dato, hvor partiet blev opstillingsberettiget. Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Vil forbyde islam
Stram Kurs ønsker ifølge sin hjemmeside blandt andet at forbyde religionen islam, udtræde af internationale konventioner om flygtninge, udvise alle ikke-vestlige personer, der har fået asyl, og udvise alle ikke-vestlige personer, der ikke er statsborgere.

Personer, der har fået statsborgerskab, skal ifølge partiet have det vurderet og i udgangspunktet annulleret.

Det har udløst optøjer på blandt andet Nørrebro, og Paludans demonstrationer er sket under stort politiopbud. Senest onsdag, hvor han demonstrerede i Lergravsparken på Amager.

Se også: Nørrebro stod i brand: Politi efterlyser formodet gerningsmand

Se også: Stram Kurs krydser 12.000 vælgererklæringer

Se også: Paludan-demo på Blågårds Plads aflyst: 24 timers forbud

3502 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere