Annonce:
Annonce:

Værnepligt for vold: Nu trækker Hummelgaard i land

Regeringen ville 'gentænke' de klassiske fængselstraffe. Det kunne eksempelvis være, at voldsdømte skulle kunne aftjene værnepligt i stedet for fængsel, lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard. Nu trækker han i land

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) 'leger med ideen' om at straffe vold med værnepligt. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) 'leger med ideen' om at straffe vold med værnepligt. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Grov vold skal kunne udløse værnepligt fremfor fængsel.

Ideen er fremsat af justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med Weekendavisen fredag.

Man knap er artiklen nået at udkomme, før ministeren nu trækker i land på Twitter.

'Politikere skal gerne tænke højt og frit. Det er en disciplin jeg nyder, bl.a. i et enkelt lille hjørne af min snak med WA i dag For at gøre det helt klart: Regeringen har ingen planer om at værnepligt skal være en strafform. Den idé var helt for egen regning,' skriver han.

'Til gengæld tager vi situationen i retsvæsenet ekstremt seriøst. Presset på domstole, fængsler m.m. kræver svære prioriteringer og vedvarende fokus. Lad os få alle gode bud på løsninger frem.'

Ruste os mod russere
I interviewet med Weekendavisen lyder det ellers fra Peter Hummelgaard (S): 

Annonce:

- Man kan sagtens være tough on crime og samtidig sige, at straffen skal afsones på en anden måde. Jeg sidder med forskellige ideer, som jeg dog endnu ikke ved, om er realiserbare. Lad os sige, vi står med nogle unge mænd, der er dømt for førstegangsovertrædelser, grov vold eksempelvis. Når nu vi alligevel skal til at have en masse raske unge mænd i trøjen for at ruste os mod russere og kinesere, kunne man så i stedet sige: Du får valget mellem at afsone to måneder i fængsel eller at tage otte-ni måneders værnepligt i en form, samfundet har brug for.

Lette presset
Justistministerens idé udspringer af, at Danmark lige nu kæmper med en mangel på fængselsbetjente, mens antallet af indsatte vokser, forklarer han i interviewet.

Meningen er, at det skal lette presset på fængslerne, og samtidig tror justitsministeren også, at det vil have en større rehabiliterende kraft på de voldsdømte.

Peter Hummelgaard nævner desuden, at hvis man som hooligan slår nogen til en fodboldkamp, så kunne en alternativ straf være karantæne fra klubbens-stadion 'i nogle år' fremfor fængsel, fordi det 'vil de nok synes er kedeligt'.

Hvad er en straf?
Peter Hummelgaards idé om at finde alternativer til de gængse fængselsstraffe er blot et led i den straffereform, regeringen gerne vil gennemføre, siger han til Weekendavisen.

De alternative straffe skal dog 'primært' gælde for dem, som bryder loven første gang.

Pointen er, at det skal virke forebyggende, fremfor at man blot frihedsberøver de straffede.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Peter Hummelgaard, men justitsministeriet oplyser, at de henviser til hans tweet.

Putins hemmelige hær afsløret

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: