Valg-krigen fortsætter: S angriber V-borgmestres troværdighed

Flere V-borgmestre har tidligere gjort klart, at nulvækst vil få konsekvenser for velfærden kommunerne. Utroværdigt, mener Magnus Heunicke (S)

Krigen om den ene plads i statsministeriet er på sit højeste. Angrebene flyver fra blok til blok (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Krigen om den ene plads i statsministeriet er på sit højeste. Angrebene flyver fra blok til blok (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Her to dage før valget er valg-krigen på sit højeste, og kasteskyts flyver fra blok til blok.

I dagens aviser retter 49 Venstre-borgmestre et skarpt angreb mod Helle Thorning-Schmidt.

Her har Løkke og co. indrykket en stor annonce, hvor 49 borgmestre har underskrevet annoncen med ordene 'Godt, det snart bliver hverdag igen!'

- Når Socialdemokraterne her i den sidste fase af valgkampen desværre forfalder til at prøve på at bilde danskerne ind, at Venstre vil lave massive nedskæringer i kommunerne, så må vi reagere. Det er et ærgerligt lavt niveau i en valgkamp. Og det er naturligvis ikke sandt, skriver Venstre i kampagnen.

Men der gik længe, før Socialdemokraterne var klar med en parade og en valg-uppercut den anden vej.

Se også: Venstre i hårdt modangreb: Det er ærgerligt lavt, S!

Socialdemokraternes Magnus Heunicke mener, at det virker som om, at Venstres top har trykket V-borgmestrene på maven.

- En lang række af de Venstre-borgmestre, der har underskrevet dagens kampagne, har jo tidligere sagt, at nulvækst vil få konsekvenser. Derfor virker det som om, at partiet har trykket dem på maven, hvilket ikke er specielt troværdigt, siger Magnus Heunicke til Ekstra Bladet.

Venstre skriver, at der under jeres ledelse er fjernet mere end 4 milliarder kroner og dermed 12.600 fuldtidsstillinger fra den kommunale kernevelfærd. Har de ikke en pointe?

- Vi har brugt 14 milliarder mere i det offentlige, end da Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Blandt andet har vi prioriteret på sundheden. Hvis vi havde have nulvækst, så havde tallet været 21.000 færre offentlige stillinger, siger Magnus Heunicke (S) til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Nulvækst får konsekvenser
I sit svar henviser transportministeren til tidligere udtalelser fra en række af de V-borgmestre, der har underskrevet dagens annonce-angreb rettet mod Helle Thorning-Schmidt.

Blandt andre har Nordfyns borgmester Morten Andersen sagt følgende til Ritzau tilbage i 2012

- Det vil garanteret kunne ses på flere områder. Det kunne være længere sagsbehandlingstider som følge af, at vi skal være færre medarbejdere. Det kunne også være i normeringerne i daginstitutionerne, sagde Morten Andersen (V).

Mens Slagelse-borgmester Stén Knuth også har erkendt, at det vil få konsekvenser, hvis der bliver indført nulvækst i kommunerne.

- Det vil garanteret kunne ses på flere områder. Det kunne være længere sagsbehandlingstider som følge af, at vi skal være færre medarbejdere. Det kunne også være i normeringerne i daginstitutionerne, siger han.

Løkke i 2012: Det får konsekvenser
Også Lars Løkke Rasmussen har tidligere erkendt, at nulvæksten vil få konsekvenser. Det forklarede han i TV-Avisen d 25. november 2012.

- Selvfølgelig vil det få konsekvenser. Det var jeg også meget åben om på landsmødet. Der skal arbejdes på det, men jo mere vi står sammen, jo mindre konsekvens får det, sagde Lars Løkke Rasmussen dengang.

Ifølge Venstres politiske ordfører Inger Støjberg (V) har Socialdemokraterne indledt en såkaldt løgnkampagne, hvori de påstår, at Lars Løkke Rasmussen går til valg på at skære i velfærden med nulvækst. Det passer ikke, fortæller hun til Politiken.

- Vi indrykker annoncen for at gøre op med de fejlagtige påstande, som Helle Thorning-Schmidt er fremkommet med i knap halvanden million breve til danskerne.

- Det nytter jo ikke noget, at vi har en statsminister, der på den måde med en fuldstændig hyklerisk kampagne påstår, at Venstre vil fyre offentlige ansatte, når sagen er, at der er blevet 12.600 færre offentlige ansatte, mens Helle Thorning-Schmidt har haft regeringsansvaret, siger hun til Politiken

Artiklen fortsætter under billedet

 

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere