Annonce:
Annonce:

Valgbombe: Søren Gade vil tilbage i Folketinget

En af Venstres helt tunge løver er tilbage på stemmesedlen i forbindelse med det kommende folketingsvalg

Søren Gade vil tilbage i Folketinget. Foto: Anders Brohus
Søren Gade vil tilbage i Folketinget. Foto: Anders Brohus
Annonce:
Følg Politik

I kølvandet på Søren Papes udmeldinger om sine statsminister-drømme kommer Venstre med en decideret valgbombe.

Søren Gade skriver på Facebook, at han 'efter lange og grundige overvejelser, mange møder og mere end en god håndfuld opfordringer', har besluttet sig for at stille op til det kommende folketingsvalg.

Gøre en forskel
Han begrunder beslutningen, som han kalder svær, med at 'både Jakob (Ellemann-Jensen, red.) og Venstre mener, at jeg oprigtigt kan være med til at gøre en forskel ved det kommende valg for det parti, jeg har været medlem af siden jeg var 15 år gammel. Det er svært at sidde overhørigt.'

Den 59-årige politiker skriver videre, at han ikke ved, hvor han bliver opstillet, men at Venstre og Jakob Ellemann-Jensen har ønsket, at det bliver i enten den Midt- og Vestjyske storkreds eller i den Syd- og Sønderjyske storkreds.

Annonce:

Den tilbagevendende Venstre-politiker skriver desuden, at han fortsat passer sit arbejde i Bruxelles, eftersom at valget endnu ikke er udskrevet. Han blev valgt ind i Europa-Parlamentet for tre år siden.

Konservatives formand Søren Pape meldte sin statsminister kandidatur tidligere mandag

Glæde hos partifælle
Søren Gades comeback bekræftes samtidig af Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, der i et opslag på Facebook glæder sig over Venstre-veteranens tilbagevenden.

'Det her er en nyhed, som jeg virkelig har glædet mig til at dele med jer. Søren Gade har nemlig valgt at stille op til Folketingsvalget, som er lige rundt om hjørnet'.

'Mig og Søren havde et utrolig godt makkerskab, dengang jeg var politisk ordfører, og Søren var gruppeformand for Venstre', skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

Heri skriver han også, at han 'har bedt Søren Gade om at komme hjem til Danmark for at stille op'.

Erfaren politiker
Søren Gade var medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og igen fra 2015 til 2019. Desuden var han forsvarsminister fra 2004 til 2010.

Annonce:

Ministerkarrieren stoppede, da han trak sig - også fra Folketinget - i 2010, efter den såkaldte jægerbogsag, der handlede om lækage af fortrolige oplysninger.

I 2015 vendte han dog retur, da han igen blev valgt ind i Folketinget for Venstre.

Stemmesluger
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 var Søren Gade kun nummer fire på Venstres opstillingsliste, hvilket han selv betegnede som "træls". Det fik politikeren til at lange ud efter Venstre for ikke at have promoveret ham nok over hele landet.

- På Sjælland har der ikke været én plakat med mig. Det er jo partiets valg, men på et tidspunkt blev jeg ærlig talt så irriteret, at jeg købte nogle annoncer på Sjælland bare for at vise flaget, sagde han dengang til Nordjyske.

Søren Gade fik ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 næstflest stemmer af alle politikere.

Han opnåede 201.696 stemmer, kun overgået af Venstres spidskandidat ved valget, Morten Løkkegaard, med 207.558 stemmer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: