Valgfamilierne tvivlede til det sidste: Sådan stemte de

Ekstra Bladets to valgfamilier var meget i tvivl om, hvilket parti de skulle stemme på, men besluttede sig til sidst

Ekstra Bladets to valgfamilier tvivlede til det sidste. (Foto: Per Rasmussen/Ernst Van Norde).
Ekstra Bladets to valgfamilier tvivlede til det sidste. (Foto: Per Rasmussen/Ernst Van Norde).

Fra valgkampens første dag var Ekstra Bladets to valgfamilier i henholdsvis Næstved og Esbjerg i tvivl. Men i dag skulle de beslutte sig, og det gjorde de.

Sanne Karlsen og Martin Hildebrandt fra Esbjerg endte med at sætte kryds ved hver deres blok.

- Det stod lidt mellem Liberal Alliance og Socialdemokraterne. Jeg stemte på det parti, som jeg tror vil gavne os mest på længere sigt. Derfor blev det Socialdemokraterne, siger Sanne Karlsen.

- Jeg er bange for, at vi ikke kan bibeholde vores velfærd, hvis der bliver skattelettelser. Jeg har ikke noget imod at betale den skat, som jeg betaler i dag. Men jeg har godt nok sprunget rundt mange gange i løbet af valgkampen, siger hun.

Dansk politik - 11. jun. 2015 - kl. 18:16 Valgfamilie til Helle og Lars: Flygtninge og dagpenge har fyldt lidt for meget

Den 31-årige far var i tvivl i lang tid, men besluttede sig i eftermiddags.

- Det blev Venstre, fordi det var dem, som jeg var mest enig med. Så er det også fint at prøve noget andet end Helle Thorning-Schmidt, siger Martin Hildebrandt, der har det okay med, at parret stemte forskelligt.

Se også: Valg-familie: Ser kun plakaterne når de hænger ulovligt

- Det er fint, så har vi en krig herhjemme. Så må vi se, hvem der tager opvasken i næste uge, siger en grinende Martin Hildebrandt, der til dagligt arbejder som markedsføringsøkonom.

Ekstra Bladets valgfamilier er enige om, at Danmark er forpligtet til at tage imod flygtninge (Foto: Per Rasmussen/Christer Holte) Dansk politik - 9. jun. 2015 - kl. 23:38 Valgfamilier: Flygtninge er velkomne

Pape afgjorde det
I Næstved var Daniel Sørensen og Maibritt Pedersen tæt på at stemme på Dansk Folkeparti, men det endte helt anderledes.

- Jeg stemte på Enhedslisten, men jeg var egentlig mest til Dansk Folkeparti på grund af deres børnepolitik. Men en stemme på Dansk Folkeparti ville være en stemme på Lars Løkke og Søren Pape, siger Maibritt Pedersen.

Familien er stærkt utilfreds med, at Søren Pape vil skære i kontanthjælpen. Det vil nemlig betyde, at Ekstra Bladets valgfamilie i Næstved vil miste op til 5000 kroner om måneden.

Dengang sagde Søren Pape, at familien, ligesom alle andre familier, måtte prioritere deres penge. Et udsagn, som familien kalder 'arrogant'.

Søren Pape mener, at Ekstra Bladets valgfamilie må prioritere deres penge (Foto: Jens Dresling/Per Rasmussen). Dansk politik - 8. jun. 2015 - kl. 15:59 Pape til kontanthjælpsfamilie: I skal prioritere pengene

– Udfaldet blev helt klart, efter Søren Pape sagde, at vi bare skulle prioritere vores penge. Jeg stemte også på Enhedslisten, siger Daniel Sørensen, der ligesom Maibritt Pedersen modtager kontanthjælp.

Under valgkampen flirtede Daniel Sørensen både med Enhedslisten og De Radikale, selvom han ved sidste valg stemte blåt.

Dansk politik - 31. maj. 2015 - kl. 12:45 Kontanthjælpsfamilie: 2000 kroner er mange penge

 

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere