Valgforsker: Udsigt til fald i stemmeprocenten

Eftermiddagen har budt på færre fremmødte ved valgstederne. Frygt for coronasmitte ligger formentlig bag

Ved middagstid tirsdag er der færre, der har været forbi stemmeurnerne, i forhold til kommunalvalget i 2017. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ved middagstid tirsdag er der færre, der har været forbi stemmeurnerne, i forhold til kommunalvalget i 2017. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Færre har indtil videre fundet vej til skoler, rådhuse og andre stemmesteder ved årets kommunalvalg.

Og det er nu 'meget urealistisk' at undgå en lavere valgdeltagelse end ved seneste kommunalvalg i 2017, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.

Ved en måling klokken 18 er den foreløbige valgdeltagelse lidt lavere end sidst. Det viser en stikprøve foretaget af Ritzau hos en række kommuner og valgsteder med i alt 746.000 stemmeberettigede vælgere.

Ud af dem har 56,3 procent klokken 18 afgivet deres stemme til kommunalvalget.

I 2017 var der på samme tidspunkt i de samme kommuner en foreløbig valgdeltagelse på 57,3 procent.

De tal indeholder både brevstemmer afgivet før valget og de kryds, der er sat, siden valgstederne åbnede klokken 08 tirsdag morgen.

Især de fremmødte har manglet. Der var nemlig en stor stigning i antallet af brevstemmer i næsten alle kommuner.

Og midt på dagen var der faktisk også flere, der fandt ned i valglokalerne, set i forhold til i 2017. Helt frem til klokken 16 viste Ritzaus stikprøver en lille stigning i stemmetallet.

Men frygt for lange køer efter arbejdstid og stigende coronasmitte i samfundet har tilsyneladende fået mange vælgere til at holde sig væk i løbet af eftermiddagen og den tidlige aften i år.

- Tallene viser meget tydeligt, at rigtig mange har valgt at flytte deres stemme til tidligere på dagen og til brevstemmer, siger Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet.

- Men det betyder også, at vi lige nu faktisk er ret langt bagud i forhold til at nå samme stemmeprocent som i 2017, tilføjer valgforskeren.

Den endelige stemmeprocent var 70,8 procent ved kommunalvalget i 2017.

Det bliver næppe gentaget i år, mener Kasper Møller Hansen.

- Folk har taget coronasituationen til sig, og dem, der kunne, har allerede stemt via brevstemme eller ved at komme tidligere på dagen.

- Så det er meget urealistisk, at vi når op på det niveau, med den udvikling vi har set indtil videre, siger Kasper Møller Hansen.

FAKTA: Så mange plejer at stemme ved kommunalvalg

Stemmeprocenten frygtes at falde ved årets kommunal- og regionalvalg på grund af den stigende smitte med coronavirus i samfundet.

Her er stemmeprocenten for de senere års valg til kommunerne:

2017: 70,8 procent.

2013: 71,9 procent.

2009: 65,8 procent.

2005: 69,5 procent.

2001: 85,0 procent. Valget blev holdt samtidig med et folketingsvalg.

1997: 70,1 procent.

1993: 71,2 procent.

1989: 67,6 procent.

1985: 69,8 procent.

1981: 73,3 procent.

Kilder: Indenrigs- og Boligministeriet, Danmarks Statistik.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time

SCORER

JACKPOT