Valgløfter syltet: Arne venter og venter

Centrale valgløfter og planer står ikke lige for at blive indfriet med regeringens finanslov. Ekstra Bladet tjekker sylteskabet

Hvilke løfter får Mette Frederiksens regering sværest ved at indfri? Henrik Qvortrup vurderer.

Det er efterår og dermed syltesæson. Også i regeringen.

En lang række valgløfter gemmes nemlig væk i krukker på hylder, i stedet for at få ført valgkampens paroler ud i livet hurtigst muligt.

Ekstra Bladet tjekker Mette Frederiksens sylteskab, så danskerne kan se, hvad der ikke kommer på deres tallerken lige med det samme. Måske aldrig.

Det første, der møder os i skabet er kongekrukken. Den som er aller vigtigst ifølge Mette Frederiksen selv. Differentieret pension til nedslidte.

Der står dog ikke et ord om hofnummeret differentieret pensionsalder i regeringens udspil til en finanslov for næste år. Det samme gælder statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget.

Der kommer – måske – en løsning i 2020, lyder det.

En mulig løsning bliver alligevel tidligst lagt frem til foråret 2020, hvor en differentieret pensionsalder allerede skulle sættes i værk ifølge Socialdemokratiets valgløfter. Der er nu gået 252 dage, siden S fremlagde deres vision.

For nogle uger siden hyldede S-formand og statsminister Mette Frederiksen ellers bryggeriarbejderen Arne Juhl fra talerstolen på Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

Nu blev det Arnes tur, som S havde lovet i valgkampen på plakater i hele landet. For regeringen havde fundet et gyldent notat i Beskæftigelsesministeriet, som åbner for en ret til tidlig tilbagetrækning allerede i denne valgperiode.

Problemet er bare, at Arne efter alt at dømme aldrig får brug for den lovede differentierede pensionsalder.

Han når nemlig om godt fire år - som 64-årig - at få ret til bedre betalt efterløn, samtidig med, at han på den lovede S-pensionsmodel bliver gammel nok til at kunne trække sig tilbage som folkepensionist. Det vil også ske tre år før Arnes folkepensionsalder som 67-årig.

Det skriver Berlingske, som kan fortælle, at Arne har indbetalt til efterlønsordningen siden 1980'erne.

Efterlønsordningen er bedre betalt end den bebudede differentierede pensionsalder.

Se også: Det bliver aldrig 'Arnes tur': Kan gå på efterløn i stedet for Mette-model

304 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere