Valgplakater: Så længe skal du glo på dem

Politikerne skal sørge for, at deres valgplakater bliver taget ned inden fredag, ellers er der bøder på vej

Valgplakaterne må hænge til på fredag (Foto: Philip Davali)
Valgplakaterne må hænge til på fredag (Foto: Philip Davali)

Efter tre ugers valgkamp har du måske ikke lyst til at glo på folketingskandidaterne, mens du cykler på arbejde. Men bare rolig, det skal du ikke gøre særlig længe endnu.

Ifølge reglerne for ophængning af valgplakater på vejarealer skal plakater, strips og andre midler, der bruges til at hænge plakaterne op, senest tages ned otte dage efter valgdagen. Det vil sige, at politikerne skal sørge for, at deres ansigter og politiske budskaber er fjernet fra lygtepæle og vejtræer inden fredag kl 23.59.

- Hvis politikerne ikke selv sørger for at få dem fjernet, tager kommunen ud og tager plakaterne ned. Så bliver dem, der har hængt valgplakaterne op, eller den person, som valgplakaten er hængt op for, bedt om at betale regningen, siger Ivan Skaaning Hansen, der er chefkonsulent hos Vejdirektoratet.

Dansk politik - 13. jun. 2015 - kl. 13:42 Skider på kommunen: Nu hænger bryst-kunstner ulovlige valgplakater op

Han forklarer, at der ikke findes ensartede takster for de ulovlige plakater, men det kan hurtigt blive dyrt for politikerne. Københavns Kommune har tidligere meddelt, at det koster kandidaterne 40 kroner per ulovlig valgplakat.

Fjern dem ikke selv
Hvis valgplakaterne ikke er fjernet på din vej efter fredag aften, må du ikke tage saksen i hånden og tage plakaterne ned. Du skal i stedet for ringe til din kommune.

- Det er ikke er borgernes ejendom. Det er jo kandidatens plakat. Kandidaten har lov til at hænge den op, og det giver ikke borgerne ret til at tage den ned.

TV Underholdning - 14. jun. 2015 - kl. 18:47 TV: Børnenes valg: 'Helle laver hulahop og Løkke ligner en far'

Hvis man går rundt og overvejer at have en valgplakat hængende i stuen, bør man altid spørge først.

- Mit råd er at ringe til den kandidat eller partiet og spørge, om det er i orden, at man tager en af deres plakater, siger Ivan Skaaning Hansen.

Se også: V-løvinde udsat for hærværk: Det ligner noget politisk

Artiklen fortsætter under billedet

På flere gader flyder det med flyvers, plakater og strips (Foto: Philip Davali)

Den nøgne sherif
Enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen under Københavns Kommune Ivan Partov vurderer, at der ikke har været flere problemer med valgplakater i København i denne valgkamp.

- Vi har ved dette valg ikke oplevet store forskelle fra tidligere valg omkring antallet af valgplakater, placeringer og borgerhenvendelser. Den eneste ændring har været en stor stigning i antallet af interesseorganisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der også har ophængt plakater under valgkampen, siger Ivan Partov.

John Wagner kom ikke i Folketinget i denne omgang, (Foto Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 21:42 Så mange stemmer fik nøgen-sherif

Den sjoveste henvendelse, som Ivan Skaaning Hansen fra Vejdirektoratet har fået, var om folketingskandidaten John Erik Wagner, der stillede op udenfor partierne i Københavns Storkreds. Hans plakater fik stor opmærksomhed i flere lande, da han næsten er helt nøgen på billedet.

- Det mest usædvanlige spørgsmål jeg er blevet stillet, var om ham der gutten, som lod sig afbilde i adamskostume. Der var nogle, som spurgte, om der ikke var regler for, hvor afklædt man måtte være på valgplakaterne. Så måtte jeg blot sige næ, det var der ikke, siger Ivan Skaaning Hansen.

 Se John Erik Wagner forklare, hvorfor han er nøgen på sin valgplakat

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere