Varm kartoffel: Dan Jørgensen svarer igen

Klimaminister Dan Jørgensen får hård kritik af Venstre for sin håndtering af varmehjælp til danskerne. Nu svarer han igen

Dan Jørgensen mener, at Venstre blot kan tilslutte sig aftalen, hvis de er så utilfredse. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Dan Jørgensen mener, at Venstre blot kan tilslutte sig aftalen, hvis de er så utilfredse. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Dan Jørgensens varme kartoffel med varmechecken har fået folk til at angribe ham fra alle sider.

Senest var det Venstre, der var dybt fortørnede over, at de ikke fik lov til at være med til de nye genåbnede forhandlinger om varmehjælpen til danskerne. Arrogant og skandaløst, lød det fra klimaordfører Marie Bjerre (V).

Men nu tager klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til genmæle i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

'Hvis Venstre synes, at en varmecheck er en elendig idé, så bliver det jo svært. Regeringen vil gerne øge varmehjælpen, fordi situationen er blevet mere usikker. Derfor samler vi partierne bag varmechecken for at se, hvor vi kan skrue op.'

'Det er almindelig praksis og ordentlighed, at det er de partier, der har indgået en aftale, der også kan ændre den igen. Derfor er Venstre velkomne til at tiltræde aftalen, hvis de vil, og de andre partier er med på det. Lige meget hvad og med hvem, kommer den ekstra varmehjælp ikke til at forsinke udbetalingen af checken, som mange dansker venter på,' skriver Dan Jørgensen til Ekstra Bladet.

Magtarrogant
Kritikken fra Venstre opstod, da klimaordfører Marie Bjerre onsdag morgen fik en mail fra Dan Jørgensen. Hun havde spurgt, om de ville blive indkaldt til nye forhandlinger om varmehjælpen, men svaret var klart. Et rungende nej.

- Den socialdemokratiske regering er desværre så magtarrogant. Og jeg forstår simpelthen ikke, at de ikke tager danskernes bekymringer for privatøkonomien langt mere alvorligt. Folk frygter, at de ikke kan betale næste termin og må gå fra hus og hjem. Og regeringens svar til dem er, at de måske får hjælp i august eller september.

- Det er skandaløst. I Venstre har vi rakt hånden frem til regeringen, så vi kan få lavet en ambitiøs og effektiv aftale om varmehjælp, der hjælper langt flere danskere. Men det ønsker regeringen åbenbart ikke. Jeg synes, det er trist for alle de pensionister, enlige og børnefamilier, som lige nu er hårdt ramt på økonomien. Dem burde vi hjælpe, siger Marie Bjerre, klimaordfører for Venstre til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ingen hjælp
Klimaministeren har tidligere fortalt, at de nu vil forsøge at få lavet en hastelov, og den kræver, at de får tre fjerdedele af Folketinget til at godkende en hastebehandling af lovforslaget, der skal gennemføre pakken.

Men ifølge Marie Bjerre skal de ikke regne med Venstres støtte. Hun oplyser til Ekstra Bladet, at de ikke længere kan regne med at tiltræde en elendig aftale, da oppositionspartiet mener, at hjælpen kommer alt for sent og hjælper for få danskere.

Søndag kunne Ekstra Bladet berette, at den 'akutte' varmehjælp, der blev vedtaget i februar, først kommer nødlidende danskere til gode tidligst i august.

Også selvom meldingen fra klimaminister Dan Jørgensen (S) var, at 'udbetalingen af varmecheken skal ske så hurtigt som muligt.'

Siden da har der været et mærkværdigt forløb, hvor regeringen har været tæt på at slå verdensrekord i undskyldninger. Det kan du se herunder:

Varmecheckkaos

Årsagen til balladen er det forløb, som Ekstra Bladet har beskrevet i mere end en uge. Det hele begyndte med en glad Dan Jørgensen, der 11. februar kunne fortælle, at regeringen stod klar med en håndsrækning til folk, der have problemer med de stigende energipriser, og at det var akut.

Men intet er sket. Nul og niks. Først havde de nemlig travlt med at holde ferie, og så måtte danskerne og loven vente. Det fremgik i et svar til TV 2 Lorry.

'Der er ikke noget nyt, for på grund af vinterferien har Folketinget ikke være samlet, som det plejer. Vi arbejder på at få logistikken på plads, så hastebehandlingen kan ske,' oplyste Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 11. marts.

I mellemtiden forsvandt det svar på mystisk vis fra TV2 Lorry, men nu er følgende beskrivelse af forløbet dukket op.

'TV 2 Lorry erstattede på et tidspunkt vores mundtlige oplysninger fra ministeriet med et skriftligt svar, da Klima, Energi- og Forsyningsministeriet mener, at samtalen var til baggrund og passussen om vinterferie var en misforståelse. Da vi gik ind i samtalen til citat, har vi nu valgt at bringe vores oprindelige oplysninger sammen med det skriftlige svar fra ministeriet.', skriver TV2 Lorry.

Det oplyste ministeriet dog intet om, da Ekstra Bladet tidligere spurgte ind til netop feriesvaret.

Her skrev de blot, at 'lovforslaget bliver fremsat i Folketinget 6. april'. Men loven forventes først vedtaget i maj. 'Alt efter hvordan Folketinget tilrettelægger processen, ventes loven vedtaget i maj,' oplyste ministeriet i et skriftligt svar.

Og det stopper såmænd ikke her. For efter en omgang ferieforvirring hastede det pludselig igen for klimaministeren, der var klar til at sætte alle sejl ind for at give varmechecken tidligere til danskerne.

'Vi arbejder for, at det bliver muligt at gennemføre lovgivningsprocessen hurtigere end den nuværende tidsplan. Det kræver flertal i Folketinget på tre fjerdedele, og at der altså ikke er en fjerdedel af Folketinget, der modsætter sig en hurtigere behandling. Vi håber derfor, at de borgerlige partier ikke vil stille sig i vejen for en hurtigere behandling,' skrev klima-, energi- og forsyningsordfører Anne Paulin (S) til Ekstra Bladet.

På bordet
Den tredje forklaring fik vi, da Ekstra Bladet fangede ministeren på vej til sin ministerbil og fik lov til at stille et par spørgsmål til den travle minister nærmest løbende.

- Vi fik først en forklaring om, at ferie har spændt ben for processen. Hvad er gået galt?

- Det har ikke noget med det at gøre. Embedsværket har arbejdet, så blodet sprøjter, og har gjort det så godt og hurtigt, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Nu gør vi så det, at vi har bedt om lov til at få det hastebehandlet, og det håber vi kan lade sig gøre, så kommer det til at gå noget hurtigere, siger Dan Jørgensen.

- Hvorfor gjorde I ikke bare det med det samme, når den her varmecheck var så akut at få ud, som du sagde på pressemødet?

- Det har faktisk hele tiden været på bordet, at den skulle hastebehandles. Det er en uvant situation, og vi har ikke prøvet at lave de her ordninger før. Der er en masse teknik i det, og det tager noget tid, sagde Dan Jørgensen

Læs her om Tinas alvorlige problemer med økonomien.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Voldsramte mænd og kvinder har ikke samme rettigheder. Hør socialminister Astrid Krag forklare hvorfor i ugens udgave af  'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+