Velfærdschok: Nye besparelser på børn og ældre på vej

En række kommuner varsler nedskæringer på den velfærd, som danskerne møder i hverdagen

Det ruller derudaf med velfærd på alle platforme, hvis man skal tro Venstres seneste kampagne. Men sådan er virkeligheden langt fra i alle kommuner. Foto: PR
Det ruller derudaf med velfærd på alle platforme, hvis man skal tro Venstres seneste kampagne. Men sådan er virkeligheden langt fra i alle kommuner. Foto: PR

Hvis du troede, de gode tider i Danmark skulle risle nedad og komme vores ældre og socialt udsatte til gavn, så tro om igen.

En rundspørge foretaget af Altinget blandt landets kommuner viser nemlig, at seks ud af ti kommuner forventer at skulle spare på velfærden i det kommende år.

- Vi kommer til at se på de borgernære områder, og jeg er ikke i tvivl om, at vores budgetforlig kommer til at betyde, at der vil blive skåret, udtaler borgmester i Hørsholm Morten Slotved (K) til netmediet.

Konkret har 42 kommuner besvaret rundspørgen. Ud af disse siger 24 kommuner, at de vil spare. Samlet skal kommunerne ud og finde 842 mio. kroner på velfærden.

Hele paletten
- Vores forebyggende indsatser for børn og ældre bliver reduceret markant. Hjemmehjælpen bliver forringet. Og vi er i gang med en kæmpe omlægning af hele skolestrukturen. Så det er hele paletten, der er i spil, siger Jan Petersen (S) der er borgmester i Norddjurs Kommune, til Altinget.

Se også: DF angriber Løkke for annonce-fup: Stjæler æren for lægehelikoptere

Kommunerne angiver, at besparelserne kommer til at ramme alle velfærdsområder. Ældre, folkeskolen, daginstituttioner, kultur og fritid, sundhed, socialområdet og beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne angiver samtidig, at man henter besparelser på administration, indkøb og borgerservice.

Socialdemokratiet, som har borgmesterposten i 19 af de kommuner, som har besvaret rundspørgen, raser sammen med Dansk Folkeparti over besparelserne.

Kontrast til reklamer
Nedskæringerne skyldes ifølge de to partier, at kommunerne bliver holdt i alt for stram snor fra Christiansborg.

- Det her er en ekstremt alvorlig situation, som en række kommuner er i. Og det står i skarp kontrast til de kampagner om velfærden, vi hører fra Venstre. Pengene følger ikke med, når der kommer flere børn og ældre, og det betyder nedskæringer, udtaler Magnus Heunicke, Socialdemokratiets kommunalordfører.

Det er ikke lykkes Ekstra Bladet at indhente en reaktion på rundspørgen fra én af regeringens tre finansordførere fredag morgen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen