Venskabet slut: Iskold luft mellem Lyngvild og Pia K

Jeg var DF's lille guldkalv. Nu er jeg lagt fuldstændig på is ... Føj, hvor kan mennesker være grådige, lyder det fra modemanden Jim Lyngvild

Her ses de tidligere venner til receptionen i anledning af Pia Kjærsgaards 30 års jubilæum i Folketinget. Da Lyngvild blev konservativ blev forholdet køligt - og nu er venskabet slut.   Foto: Mikkel Tariq Khan
Her ses de tidligere venner til receptionen i anledning af Pia Kjærsgaards 30 års jubilæum i Folketinget. Da Lyngvild blev konservativ blev forholdet køligt - og nu er venskabet slut. Foto: Mikkel Tariq Khan

Modediktator Jim Lyngvild og DF-dronningen Pia Kjærsgaard er et umage par. Alligevel har de i snart 10 år haft et højtprofileret venskab. 

Men nu er det slut, skriver Jim Lyngvild i et opslag på Facebook.

Pia Kjærsgaards navn bliver ikke nævnt i opdateringen, men Ekstra Bladet erfarer, at der ér tale om DF-stifteren, når Lyngvild skriver: 

'Har i dag valgt at klippe hjertebåndet, til en god politiker-'ven', der åbenbart ikke brød sig om MIG, men KUN de stemmer jeg kunne give hende og hendes parti. Et mangeårigt venskab der sluttede, da jeg meldte mig ind i Konservative - på trods af at hun altid har vidst at jeg IKKE KONSEKVENT stemte på hendes parti'.

'FØJ hvor kan mennesker være udspekulerede og 'Grådige'.

Jim Lyngvild vil hverken be- eller afkræfte noget navn, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Men jeg vil godt bekræfte, at det hænger sammen med Dansk Folkeparti. Det gør ondt, for jeg har gjort alt for det parti. Som den eneste kendte dansker har jeg åbent sagt, at jeg stemmer på dem. Jeg synes, det er noget hykleri, når folk ikke vil indrømme, at de stemmer DF, siger han og fortsætter:

- Jeg sagde inden ved sidste valg, at jeg støttede op om partiet. Når så 21 procent af danskerne stemmer DF, så har de jo ikke brug for mig mere. Når jeg så melder mig ind hos de Konservative, bliver jeg lagt fuldstændig på is. Jeg bliver ked af, når et menneske er så nøjeregnende, at et venskab ikke stikkere dybere end, hvad kan jeg få fra dig ... Der er ingen tvivl om, at jeg var DF's lille guldkalv, siger Lyngvild.

Han understreger, at han ikke har mistet noget for partiet, men at der 'udelukkende er tale om en personlig sag'. 

Pia var stolt af Jim
Venskabet mellem Lyngvild og Kjærsgaard er noget, som de begge har understreget gang på gang.

Jim Lyngvild har ved flere lejligheder stylet Pia Kjærsgaard og har ofte kastet kendis-glans over Dansk Folkepartis fester og receptioner på Christiansborg. Så sent som ved Pia Kjærsgaards 70 års fødselsdag, hvor Lyngvild i februar mødte op til reception i Fællessalen.

Omvendt var det Pia Kjærsgaard som sidste år klippede snoren til modemandens asatempel på Fyn, mens en anden politisk veninde, udlændingeminister Inger Støjberg (V), døbte templet i øl.

- Jeg er stolt af at kende Jim, og jeg er helt pjattet med ham, har Pia Kjærsgaard tidligere udtalt.

Venskabet tog for alvor fart efter de begge deltog i et TV3-program i 2009.

Men nu er venskabet altså slut. Over en længere periode har Folketingets formand lagt modemanden på is, erfarer Ekstra Bladet.

Han var eksempelvis ikke med til Pia Kjærsgaards guldbryllup, hvor hun fejrede dagen ved at blive 'gengift' med sin mand Henrik Thorup.

På Facebook understreger Jim Lyngvild, at han stadig er ven med Inger Støjberg.

Hun tog hans nye partibog hos de Konservative med godt humør.

- Så er der da ikke så langt hjem til mig, lød reaktionen fra Støjberg.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Pia Kjærsgaard.

Jim Lyngvild er langt fra enig i Pia Kjærsgaards meninger, men derfor har de alligevel et godt venskab. (Foto: Privatfoto/Polfoto: Jens Panduro. Collage: Ekstra Bladet) Danske kendte - 30. jun. 2010 - kl. 19:58 Jim: Kæft, hvor har Pia K. nosser!

Kram i Fællessalen. Som en af de få fra kendis-segmentet har Lyngvild altid stået ved, at han bakkede DF op. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Kram i Fællessalen. Som en af de få fra kendis-segmentet har Lyngvild altid stået ved, at han bakkede DF op. Foto: Jens Dresling/Polfoto

1 af 3 Fra Pia Kjærsgaards 70 års fødselsdagsreception. Foto: Stine Tidsvilde
2 af 3 Pia Kjærsgaard til bogreception hos Lyngvild. Foto: Anthon Unger
3 af 3 Her ses de tidligere venner til receptionen i anledning af Pia Kjærsgaards 30 års jubilæum i Folketinget. Da Lyngvild blev konservativ blev forholdet køligt - og nu er venskabet slut. Foto: Mikkel Tariq Khan
200 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere