Venstre-borgmestre: Holst-sagen skader vores parti

Balladen om Carl Holst overskygger lige nu alt andet politisk stof, mener Fanøs borgmester, Erik Nørreby (V)

Carl Holst kom i regulær modvind efter dagens samråd. Se hans forklaringer her.

Når folkevalgte politikere overtræder gældende regler, smitter det selvfølgelig af på partiet.

Det mener Venstres borgmester på Fanø, Erik Nørreby, som slår fast, at de mange afsløringer om forsvarsminister Carl Holst (V) skader partiet Venstre. 

- Så længe denne sag kører i medierne, indtil der er kommet en afklaring, så er det jo negativ omtale af partiet. Og det har vi bestemt ikke brug for. Vi skal tage stilling til ret mange sager i forvejen nu, hvor vi har fået regeringsmagten, men sådan en sag her overskygger jo den politiske diskussion, siger Erik Nørreby til DR Syd.

Dansk politik - 17. sep. 2015 - kl. 09:47 Holst beklager: Ikke min hensigt at lyve

Svækket troværdighed
Venstre-borgmester i Varde, Erik Buhl, kalder sagen for decideret ærgerlig og finder det særligt problematisk, at sagen kredser om forsvarsministerens troværdighed.

- Sager af den karakter, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved den politiske troværdighed, er aldrig godt. De her sager vil vi jo helst undvære, siger Erik Buhl til DR Syd.

DR Syd har foretaget en rundringning til flere Venstre-borgmestre i Syd-og Sønderjylland, men en stor del ønsker ikke at kommentere sagen. Både Erik Nørreby og Erik Buhl afventer, hvad statsforvaltningen konkluderer i sagen, men de siger begge, at de stadig har tillid til Carl Holst.

Martin Lidegaard. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 17. sep. 2015 - kl. 10:50 Lidegaard: Kan ikke se Holst blive i stolen, hvis...

Holst ærgrer sig
Carl Holst har selv udtrykt ærgelse over, at balladen om spindoktor Christian Ingemann overskygger det politiske arbejde.

- Jeg er ærgerlig over, at sagen skygger for mit arbejde som forsvarsminister. Og jeg håber ikke, at det skader regeringen, siger Carl Holst.

Selvom han efterhånden har en lang række møgsager bag sig, har han dog ikke overvejet, hvilke konsekvenser det får for hans fremtid som minister.

Dansk politik - 17. sep. 2015 - kl. 08:40 Løkke om Holst: Har tillid til mine ministre

1 af 2 Carl Holst ærgrer sig over, at sagen skygger for hans arbejde som forsvarsminister. (Foto: Ekstra Bladet TV)
2 af 2 Carl Holst ærgrer sig over, at sagen skygger for hans arbejde som forsvarsminister. (Polfoto)
120 kommentarer
Vis kommentarer