Annonce:
Annonce:

Venstre-folk skændes om tysk valg: 'WTF?!?'

Fremgang til tysk højrefløjsparti skaber splid i Venstre, hvor integrationsordføreren får et 'WTF' fra EU-ordføreren

Jan E. Jørgensen om interne uenigheder med integrationsordfører Marcus Knuth: det er jo ingen hemmelighed, at Marcus og jeg går ind i debatterne med hver vores udgangspunkt. Foto: /ritzau/ Anita Graversen, Anders Rye Skold Jensen
Jan E. Jørgensen om interne uenigheder med integrationsordfører Marcus Knuth: det er jo ingen hemmelighed, at Marcus og jeg går ind i debatterne med hver vores udgangspunkt. Foto: /ritzau/ Anita Graversen, Anders Rye Skold Jensen
Annonce:
Følg Politik

De er rygende uenige i Venstre om fremgangen til det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD) ved søndagens valg.

Integrationsordfører Marcus Knuth glædede sig over AfD's indtog i Rigsdagen, 'som forhåbentlig vil sikre en mere ansvarlig indvandringspolitik', skrev han på Facebook.

Det fik Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen op af stolen. Prompte reagerede han på partifællens med et 'WTF?!?', som er en forkortelse for 'What The Fuck'. En mere fri oversættelse til dansk kunne lyde 'hvad helvede' eller 'hvad sker der'.

 

For Jan E. Jørgensen var det vigtigt, at folk ikke troede, det var Venstres officielle holdning, som Marcus Knuth gav udtryk for.

- Jeg blev noget overrasket, da jeg så Marcus Knuths opslag, og jeg skrev, fordi folk ikke skal tro, at Venstre glæder sig over Merkels nedtur og AfD’s optur, siger Jan E. Jørgensen.

Annonce:

Koldt ned ad ryggen
Modsat kollegaen så vækker det på ingen måde jubel hos EU-ordføreren, at AfD kom ind og tilmed blev Tysklands tredjestørste parti.

- De har folk højt oppe i partiet, der kommer med voldsomme udtalelser. For eksempel mener deres nummer tre, at tyskerne skal være stolte over værnemagtens indsats under de to verdenskrige. Sådan noget får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, forklarer Jan E. Jørgensen.

Det er langt fra første gang, at spørgsmål om integration og flygtninge skaber splid i Venstre.

Jan E. Jørgensen har tidligere været uenig med integrationsminister Inger Støjberg (V) om indfødsretsprøven sidste år. I øjeblikket er det så et muligt burkaforbud, som splitter Venstres folketingsgruppe.

'Hver vores udgangspunkt'
Her er Marcus Knuth fortaler for et forbud, som store dele af Venstres medlemmer er lodret i mod.

Annonce:

- Vi har nogle debatter om udlændinge og integration i Venstres gruppe, og det er jo ingen hemmelighed, at Marcus og jeg går ind i debatterne med hver vores udgangspunkt, siger Jan E. Jørgensen.

På Facebook søndag aften var det ikke kun Jan E. Jørgensen, som gik til angreb på Marcus Knuths nyfundne kærlighed til AfD. Det samme gjorde flere læsere, og det fik Knuth til at nuancere sit budskab.

'Mit opslag er IKKE en støtte til AfD men for en bedre balance i Merkels asylpolitik, som har været katastrofal', skrev han.

 

Den undrende partifælle skrev derefter, at det var svært at læse den oprindelige besked anderledes.

 

Den ekstra opdatering vækker alligevel tilfredshed hos Jan E., der også sendte en privatbesked til Marcus Knuth, som han dog ikke ønsker at fortælle om.

- Jeg er glad for hans seneste besked, hvor han forsøger at lægge afstand til det, som han har skrevet,  fortæller Jan E. Jørgersen.

FAKTA: Sådan fordeler stemmerne sig

Sådan fordeler stemmerne sig. I parentes resultat i 2013.

* CDU/CSU: 33 procent (41,5)

* SPD: 20,5 (25,7)

* AfD: 12,6 (4,7)

* FDP: 10,7 (4,8)

* Die Linke: 9,2 (8,6)

* De Grønne: 8,9 (8,4)

Kilde: Nyhedsbureauet dpa

Annonce:

Dommeren er Løkke
Overdommeren i Venstre-konflikten må være formand Lars Løkke (V). I en officiel udtalelse nævner statsministeren ikke AfD med et ord, men har er dog yderst tilfreds med Merkels genvalg.

'Jeg vil gerne ønske kansler Merkel tillykke med endnu en periode i spidsen for Tyskland.   Tyskland er en utrolig vigtig partner for Danmark. Tyskland er vores vigtigste og største handelspartner, så fortsat stabilitet og fremgang i den tyske økonomi er af stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Og politisk er Tyskland det naturlige omdrejningspunkt i Europa', skriver statsministeren.

'Jeg håber derfor, at det tyske valgresultat og en ny periode med Merkel som tysk kansler vil bidrage til stabilitet i Europa. Vi har brug for et EU, der holder begge ben på jorden og blikket rettet mod at finde løsninger på de konkrete problemer, der optager borgerne: Styr på EU’s ydre grænser, terror- og kriminalitetsbekæmpelse, europæisk konkurrencekraft, vækst, velstand og arbejdspladser', skriver statsministeren.

Annonce:

Derfor er Jan E. Jørgensen også godt tilfreds med Løkkes linje.

- Løkke Rasmussen tegner Venstre - også når det kommer til det tyske valg - og jeg glæder mig med ham over, at Merkel får endnu en periode. Knuths kommentar er ikke Venstres politik i forhold til det tyske valg, så jeg glæder mig over, at han har trukket i land, siger Jan E. Jørgensen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Marcus Knuth.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: