Venstre er vendt 180 grader i sagen om de 83 børn, som blev udvist af Danmark, fordi de ikke levede op til den såkaldte integrationsvurdering.
Det står klart efter torsdagens førstebehandling af regeringens lovforslag, der skal gøre det muligt for blandt andre thailandske Mint at blive i Danmark. Mint, som taler dansk og gik i en dansk folkeskole, blev udvist sidste år og måtte forlade sin familie i Danmark.
Efter omstridt udvisningssag: Mint vender tilbage til Danmark
I 2018 afviste daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at hjælpe Mint, Baim, Aphinya og de 80 andre børn, der var kommet i klemme. Ifølge ministeren skulle de lempede regler således kun gælde fremadrettet.
Men nu er Venstre vendt på en tallerken. Partiets udlændingeordfører, Mads Fuglede, slog fast under førstebehandlingen, at Mint og de andre alligevel skal hjælpes.
Afgørelse: 15-årige Baim smidt ud af Danmark
Udvist af Danmark: 13-årige Aphinya stortrives i Tyskland
Hjerteskærende video: Udvist 13-årig synger 'Om lidt bliver her stille'
- Hermed (med lovforslaget, red.) sikrer vi, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt. Det er godt for familien, og det er godt for integrationen, og det bakker vi naturligvis op om, sagde integrationsordfører for Venstre Mads Fuglede på Folketingets talerstol.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Beskyldte for løftebrud
Fuglede forklarer om kovendingen, at Venstre tidligere har haft en frygt for, at den gruppe, der med lovforslaget kan søge dispensation, var en gruppe, som man ikke ønskede at give adgang til Danmark.
Socialdemokratiets integrationsordfører, Rasmus Stoklund, gik blandt andre hårdt til Fuglede. Venstre har ifølge ordføreren tidligere beskyldt regeringen for løftebrud i forbindelse med netop dette forslag.
Men det afviste Mads Fuglede.
- Jeg er ikke bekendt med, at nogen i Venstre mener, at det at lave klare og gennemskuelige regler, når det handler om familiesammenføring med børn, på nogen måde kan være et løftebrud.
- Men hvis nogen har udtalt sig, så det kunne misforstås, så er det jo godt, at man har en ordfører på området, som kan melde klart ud, svarede Mads Fuglede på kritikken.
Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Mads Fuglede til kovendingen i Venstre, og til hvorfor Venstre ikke selv har undersøgt, hvilke børn der ville kunne dispenseres.