Annonce:
Annonce:

Venstre kritiserer Kofod: Ekstremt alarmerende

Udenrigsminister Jeppe Kofod bliver ikke længere kun presset af regeringens støttepartier. Venstre kræver nu klare svar fra udenrigsministeren efter afsløringer i Ekstra Bladet

Venstre går nu ind i sagen om de danske børn i Syrien og retter en hård kritik af Jeppe Kofod for ikke at svare åbent på, om regeringen har tilbageholdt oplysninger for Folketinget. Foto: Ritzau Scanpix
Venstre går nu ind i sagen om de danske børn i Syrien og retter en hård kritik af Jeppe Kofod for ikke at svare åbent på, om regeringen har tilbageholdt oplysninger for Folketinget. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Koret af politikere, som kritiserer regeringen for ikke at informere Folketinget om FE's oplysninger om de danske børn i Syrien, vokser nu.

Venstres udenrigsordfører og næstformand for Udenrigspolitisk Nævn, Michael Aastrup Jensen, retter således en hård kritik af regeringen og særligt udenrigsminister Jeppe Kofod i sagen.

- Jeg synes, det er ekstremt alarmerende, siger Michael Aastrup Jensen, der sammen med flere andre partier nu har taget initiativ til at få oplyst, hvorfor regeringen ikke har delt de oplysninger, som regeringen modtog fra FE i september 2020.

Som Ekstra Bladet har afsløret orienterede FE regeringen om, at Islamisk Stat har smuglet 30 børn ud fra fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien. Formålet med at smugle dem ud er at træne dem til at begå terror i deres hjemlande.

Annonce:

Samtidig viser det sig, at IS - ifølge oplysninger fra FE - har udset sig 350 børn ned til 10 år, som terrorbevægelsen også agter at hente ud.

Danske børn i fare: Islamisk Stat har udset sig 350 børn

Vi skulle have haft oplysningerne
Michael Aastrup Jensen mener klart, at regeringen burde have orienteret partierne i Folketinget om oplysningerne.

- Vi har ikke fået de her oplysninger fra regeringen, men har selv måtte læse det i Ekstra Bladet. Vi er nødsaget til at få en forklaring fra regeringen på - både hvad der står i rapporten, for vi er slet ikke præsenteret for noget af det - men også, hvorfor i alverden vi ikke er blevet foreholdt den rapport, siger Michael Aastrup Jensen.

Han fortæller, at Udenrigspolitisk Nævn fra tid til anden præsenteres for klassificerede oplysninger under skærpet fortrolighed, og derfor kunne regeringen uden problemer have orienteret nævnet.

Annonce:

- Det er uholdbart, og derfor skal vi have en rigtig god forklaring fra regeringen på, hvorfor vi ikke har fået de her oplysninger. Ellers er det umuligt at have en politisk diskussion. Det er regeringens opgave at inddrage Folketinget i den førte udenrigspolitik – det kan man kun, hvis man får oplysninger, siger Venstres udenrigsordfører.

Regeringen advaret af FE: Islamisk Stat smugler børn ud fra fangelejrene

Det er fortsat uvist, hvad regeringen foretog sig i september, da de fire ministerier modtog de fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og foreløbig har Udenrigsministeriet henvist til, at man af princip ikke kommenterer efterretningstjenesternes analyser.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: