Annonce:
Annonce:

Venstre-kvinder i internt slagsmål

De to tidligere ministre Karen Ellemann og Tina Nedergaard har været i et mindre skænderi på de indre linjer i Venstre

De to Venstre-kvinder Karen Ellemann og Tina Nedergaard har tilsyneladende ikke været på helt god fod på det seneste. (Arkivfotos: POLFOTO)
De to Venstre-kvinder Karen Ellemann og Tina Nedergaard har tilsyneladende ikke været på helt god fod på det seneste. (Arkivfotos: POLFOTO)
Annonce:
Følg Politik

Bølgerne gik højt på Venstres gruppemøde tirsdag, da de to tidligere ministre Karen Ellemann og Tina Nedergaard røg i totterne på hinanden.

Tidligere socialminister Karen Ellemann var efter Ekstra Bladets oplysninger sur over, at tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard havde repræsenteret Venstre hos socialminister Manu Sareen (R), da han indkaldte repræsentanter for de øvrige partier til at diskutere forældreansvarslovens paragraf 15, hvor man diskuterede, om en drabsmand kunne få forældremyndigheden over sine børn, selv om vedkommende havde dræbt børnenes mor.

Nedergaard illoyal
Karen Ellemann mente, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, at hun som partiets nuværende socialordfører skulle have deltaget i mødet i stedet for Tina Nedergaard, der er Venstres nuværende familieordfører.

Annonce:

Tina Nedergaard blev på gruppemødet beskyldt for at have været illoyal under mødet hos Manu Sareen, men det ville hun ikke have siddende på sig.

Mail til ministersekretær
Derfor sendte hun en mail til Manu Sareens ministersekretær, Christina Skytte Christensen, for at få hende til at bekræfte, at hun havde havde fremført Venstres betænkeligheder.

I mailen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, skriver Tina Nedergaard:

’Kære Christina. I denne vigtige sag, vil jeg gerne være sikker på, at der ikke opstår misforståelser. Jeg håber ikke, at ministeriet har opfattet mine oplæg, som om at det fra vores side er ufravigeligt, at drabsmanden mister forældremyndigheden, men at det netop er udgangspunktet, hvorfor særlige forhold vedrørende drabet og familien kan betyde, at man alligevel får får forældremyndigheden for eksempel i forbindelse med selvforsvar.’

Ministersekretærens svar, som Ekstra Bladet også er i besiddelse af, lyder:

Annonce:

’Kære Tina. Jeg skal hermed på vegne af ministeren bekræfte, at dine udmeldinger på mødet er opfattet i henhold til din beskrivelse.’

Mail fra Kristian Jensen
Det fik Tina Nedergaard til at bede gruppeformand Kristian Jensen om at udsende en skriftlig præcisering til hele Venstres folketingsgruppe, så alle kunne læse, at hun havde optrådt loyalt.

– Kære alle. Tina Nedergaard har bedt om, at præcis denne tekst sendes rundt som opfølgning på gårsdagens gruppemøde. Det er hermed gjort, skrev Kristian Jensen i en mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

I mailen skriver Tina Nedergaard, at ’jeg har naturligvis holdt mig inden for det mandat, der blev mig givet i gruppen, ligesom jeg selvfølgelig rutinemæssigt har gengivet sagens faktiske forhold overfor gruppen på dagens møde’.

Ekstra Bladet har talt med både Kristian Jensen og Tina Nedergaard, men ingen af dem ønsker at kommentere sagen yderligere.

Ekstra Bladet sendte en mail til Karen Ellemann for at få hendes reaktion, men hun vendte ikke tilbage.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: