Venstre-ministre ser forskelligt på etnisk opdeling i gymnasium

Forbudt at opdele gymnasieelever efter etnicitet, siger Ellen Trane. Forståeligt, mener Inger Støjberg

Inger Støjberg (V) og Ellen Thrane ser forskelligt på danskerfri klasser.
Inger Støjberg (V) og Ellen Thrane ser forskelligt på danskerfri klasser.

En aarhusiansk gymnasierektors praksis med at opdele gymnasieelever efter etnicitet skaber voldsom debat på Christiansborg.

Ifølge børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er det ikke i orden at opdele de nye 1.g-elever på Langkaer Gymnasium ved Aarhus efter deres etniske oprindelse.

Det forklarer ministeren i et interview med TV2.

- Det siger sig selv, at man ikke må opdele eleverne efter usaglige forhold som hårfarve, hudfarve eller etnicitet. Men man gå gerne tage pædagogiske hensyn. Og det er også baggrunden for, at vi i går har bedt rektoren om en redegørelse i sagen. Vi er nødt til at vide, hvad der er op og ned, siger Ellen Trane Nørby til TV 2.

Ellen Trane Nørby har nu bedt om en redegørelse fra Langkaer Gymnasium.

Özlem Cekic. Foto: Jakob Jørgensen Dansk politik Özlem Cekic advarer mod hvide og brune gymnasier

Men ifølge Ellen Tranes ministerkollega, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, er det fuldt forståeligt at adskille eleverne med indvandrerbaggrund fra de etnisk danske elever.

- Jeg forstår godt den gymnasierektor, der sammensætter sine gymnasieklasser, så etnisk danske elever ikke kommer i mindretal. Det har ikke et hak med apartheid at gøre. Det er et spørgsmål om, at danske elever selvfølgelig skal gå i en klasse hvor man kan have et helt almindeligt dansk ungdomsliv med alt hvad det indebærer, skriver Inger Støjberg på sin Facebook-profil, efter elever fra Langkaer har kritiseret forsøget på etnisk opdeling som 'total apartheid'.

Hvis der sidder mere end 2 elever med indvandrerbaggrund i en skoleklasse med f.ex. 23 elever, så ender ifølge Pisa-undersøgelsen med' manglende funktionel læsekompetence'. (Foto: Colourbox) nationen Den tredje indvandrer ødelægger det hele

80 pct. tosprogede
Ifølge gymnasiets rektor skyldes opdelingen, at andelen af etnisk danske elever på gymnasiet er raslet ned de seneste år.

I 2007 var der 25 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk på gymnasiet. I år er der ifølge Jyllands-Posten 80 procent i den årgang, der lige er startet efter sommerferien.

Her er etnisk danske elever samlet i tre klasser, hvor fordelingen mellem dem og indvandrere og efterkommere er 50-50.

De resterende fire klasser på den almene gymnasielinje består udelukkende af indvandrere og efterkommere.

Rektor Yago Bundgaard fra Langkaer Gymnasium mener ikke, at der rent juridisk er noget at komme efter ved at fordele efter etnicitet. Han peger på, at det er helt normalt at skele til for eksempel køn, når man laver hold.

- Jeg henholder mig egentlig bare til gymnasiebekendtgørelsen, hvor der står, at det er rektor, der suverænt står for at lave hold- og klassedannelse. Det er det, jeg gør. Det er den mindst ringe af de ideer, jeg har at vælge imellem, siger Yago Bundgaard til Jyllands-Posten.

253 kommentarer
Vis kommentarer