Annonce:
Annonce:

Venstre-politiker truede eks-svigerfar med PET

Den tidligere minister Tina Nedergaard (V) anklages for at have truet sin ekskærestes far med PET

Tina Nedergaard valgte af private årsager at fratræde posten som undervisningsminister. Nu anklages hun at have truet sin svigerfar med PET (Foto: Tariq Mikkel Khan).
Tina Nedergaard valgte af private årsager at fratræde posten som undervisningsminister. Nu anklages hun at have truet sin svigerfar med PET (Foto: Tariq Mikkel Khan).
Annonce:
Følg Politik

En række beskeder afslører, at Venstres familieordfører, Tina Nedergaard, var i ordkrig med sin tidligere svigerfar, John Schreiber, og beskyldes for at have truet ham med PET. Det skriver BT, som er kommet i besiddelse af beskederne.

Beskyldningen kommer fra John Schreiber, hvis søn dannede par med Tina Nedergaard i 2013-2014.

I en sms fra 13. december 2013, som angiveligt blev sendt fra Tina Nedergaards folketingsnummer står der:

'Jeg har overvejet dine trusler. Du får nok en henvendelse fra PET'.

- Vi anede ikke, hvad hun var i stand, men hun fik det til at lyde, som om hun havde magt til at kontakte PET, selvom det virkede fuldstændig forkert at true med at trække PET ind i en privat sag. For os at se misbrugte hun sin magt til at skræmme os, siger ekskærestens far John Schreiber i dag til BT.

Hovedpersonen, Tina Nedergaard, bekræfter at have sendt den sms.

Annonce:

'Jeg kan bekræfte, at det er korrekt, at jeg til sidst oplyser vedkommende om, at jeg vil inddrage myndighederne, hvis han ikke ophører med at genere mig. Jeg har i dag ingen kontakt til pågældende eller dennes familie. Mit ønske er udelukkende, at mandens had til mig ikke igen skal blive en del af det gode liv, som jeg og min familie har i dag,' skriver Tina Nedergaard i en mail til avisen.

Farlig
Ifølge BT har der været en længere sms-korrespondance mellem John Schreiber og den tidligere undervisningsminister. I anden sms skriver John Schreiber:

'Hvis du krummer et hår på hovedet af A (barnebarn, red.), så er jeg farlig'.

Ifølge afsenderen var det ikke en trussel om vold.

- Det kan godt lyde voldsomt, men det er ment, som jeg også har skrevet det, at jeg enten går til medierne eller til partiets pressechef, hvis ikke hun lader vores familie være i fred. Det er skrevet i en afmagt over, at vi følte, hun splittede familien ad, siger John Schreiber.

Han mener ikke, at hun er værdig til at være familieordfører for Venstre.

- Vi mener rent ud sagt ikke, at hun er værdig til at sidde i Folketinget, når hun misbruger sin magt og behandler folk på den måde, siger John Schreiber.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Tina Nedergaard og ekskæresten Kenneth Schreiber. De ønsker ikke at kommentere sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: