Venstre skifter ud i toppen: Støjberg taber kampvalg

Venstre, der som eneste parti ikke har fordelt ordførerskaber efter folketingsvalget, har i dag sat navn på de mest indflydelsesrige poster i partiet - højst overraskende er Sophie Løhde med på det magtfulde hold

Lars Løkke fortæller om de nye roller i Venstre, og Henrik Qvortrup kommenterer. Video: Philip Davali

Venstres folketingsgruppe har mandag valgt næstformand Kristian Jensen til gruppeformand og Jakob Ellemann-Jensen til politisk ordfører.

Det oplyser formand Lars Løkke Rasmussen (V) efter et gruppemøde i partiet.

Ganske overraskende er det, at Sohie Løhde er blevet præsenteret som gruppenæstformand.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger endte hun med den post efter et direkte kampvalg mod Inger Støjberg. Afgørelsen endte på Sophie Løhde efter en anonym, skriftlig afstemning bag de lukkede døre til Venstres gruppeværelse.

Besættelsen af posterne kan ses som en indikator på, hvem der engang i fremtiden skal være formand for partiet, hvor det i en årrække har været kutyme, at næstformanden tog over, når formanden gik af. Men det er ikke så sikkert længere ifølge iagttagere og folketingsmedlemmer.

Lars Løkke Rasmussen afviste da også over for pressen, at der skulle være et formandsskifte på trapperne.

Ekstra Bladet traf en noget slukøret Inger Støjberg, som forlod gruppemødet uden at ville sige det store.

- Hvad siger du til konstitueringen?

- Det bliver rigtig fint, tror jeg, lød det fra den slagne kandidat til den post, som Sophie Løhde stak af med.

Opdateres ...

732 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere