Venstre: Tom teltlejr har holdt flygtninge væk

Ifølge Venstres udlændingeordfører har ubeboet flygtningelejr til millioner sendt et effektivt signal

Teltlejren ved Vordingborg Kaserne er indrettet til at tage imod flygtninge, men der bor ikke en sjæl. Kom med ind i lejren.

Flygtninge-teltlejren i Vordingborg til en udgift på godt 20 mio. kr. har umiddelbart virket efter planen. Også selvom der endnu ikke har været en eneste beboer.

Sådan lyder det fra Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.

- Det er meget dyrt at få flygtninge til Danmark, så hvis den har virket efter hensigten, så er det nok en udgift, der har været værd at tage. Vi kan ikke se, hvad vi har sparet, men vi må forvente, at nogle har tænkt, 'jeg finder nok et andet land, end der hvor jeg skal sidde i en teltlejr', siger han.

Lejren har eksisteret siden 2015. Her blev den etableret al hast, da flygtninge begyndte at gå op ad motorvejen fra Rødby. Men den nåede altså aldrig at blive beboet.

Ikke desto mindre har man fra myndighedernes side valgt at opretholde lejren, hvilket har været medvirkende til, at den samlede udgift er løbet op i 20,8 millioner kroner.

Se også: Teltlejr uden en flygtning: Pris 20 mio.

Feltsenge i lejren på Vordingborg Kasserne. Foto: Per Rasmussen
Feltsenge i lejren på Vordingborg Kasserne. Foto: Per Rasmussen
 

Dumt at lukke den nu
Ifølge Mads Fuglede er der dog ikke grund til at lukke den ubeboede lejr med det første.

- Hvis jeg ikke havde en forventning om, at der kom flere flygtninge hertil, så var vi et sted, hvor man skal overveje, om det er nødvendigt at have den længere, Men der er så mange lempelser på vej fra regeringen, så det kan være dumt at lukke den nu. Det kan være, at vi får brug for den,siger han.

- I kørte en ganske restriktiv udlændingepolitik, mens I sad i regering, hvor der altså ikke var en eneste beboer i lejren. Hvorfor skulle den eksistere i alle de fire år?

- Jeg tror, at man må vurdere, at den også var den del af den restriktive flygtningepolitik. Jeg tror ikke, at folk har lyst til at bo i teltlejre, hvis de kan bo andre steder.

- Så idéen med har været at sende et signal om, at hvis man vil herop, så skal man regne med at bo i et telt?

- Ja, det har også været en del af det.

Teltlejrens vaskerum. Foto: Per Rasmussen
Teltlejrens vaskerum. Foto: Per Rasmussen
 

Usikkerhed
- Men kan du ikke forstå, hvis nogen tænker, at det er barokt at have udgifter til nogle telte, der står tomme og nogle vaskemaskiner, der ikke kører?

- Jo, men vi har haft en periode, hvor vi har været meget usikre på, hvornår og hvorledes vi fik styr på tilstrømningen. Det fik vi så til sidst, men der er nu kommet nogen, der er gået i gang med at skrue op i gen. Så det kan godt være, at den bliver nødvendig.

- Men lejren skal vel ikke stå der til tid og evighed?

- Nej, det skal den ikke. Vi bør have en regering, der mener alvorligt, at vi skal have styr på tilstrømningen til Danmark. Hvis vi kan få dem til at stemple ind på deres egen politik igen, så vil det også være logisk at fjerne den teltlejr.

I 2015, hvor lejren blev etableret, søgte 21.316 personer om asyl i Danmark mod 7557 i 2013 og 14.792 i 2014.

Allerede i 2016 faldt antallet af asylansøgere dog til 6266, og i 2018 lå det på 3559. Til og med maj i 2019 har der været 995 asylansøgninger i Danmark.

Et af opholdsrummene i den tomme teltlejr. Foto: Per Rasmussen.
Et af opholdsrummene i den tomme teltlejr. Foto: Per Rasmussen.

Opholdsrummet i teltlejren er udsmykket af kunstneren Ursula Reuter Christiansen. Foto: Per Rasmussen
Opholdsrummet i teltlejren er udsmykket af kunstneren Ursula Reuter Christiansen. Foto: Per Rasmussen
 

325 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere