Venstre-veteran: Den strengeste valgkamp nogensinde

To veteraner fra blå og rød blok var inviteret til Rådhuspladsen for at diskutere, hvordan valgkampen har udviklet sig de sidste par år

Her kan du se, hvordan de to garvede folketingspolitikere mener, at det valget har udviklet sig

Bertel Haarder (V) og Holger K. Nielsen (SF) er garvede MF'ere.

De to har deltaget i flere valgkampe end den gennemsnitlige folketingskandidat, og derfor har Ekstra Bladet inviteret de to erfarne herrer en tur i det nostalgiske hjørne. Kort sagt spurgte vi, hvordan valget har udviklet sig, og hvilken betydning de nye medier har haft for nutidens valgkamp.

- Det var enklere at være politikere tidligere. Presset var lige så stort tidligere, men det var ikke på døgnbasis som nu, siger Bertel Haarder, der blev stemt ind i Folketinget første gang i 1977.

- Det er den strengeste valg kamp, jeg nogensinde har oplevet. Man starter på en iskold jernbane klokken 6.30 om morgenen og slutter måske i Deadline sent om aftenen, tilføjer han, hvilket Holger K. Nielsen og nikker genkendende til.

De to politikere peger også på en særlig tendens i denne valgkamp anno 2015, nemlig partiet Alternativet, som med de aktuelle meningsmålinger står til at nappe op til ni mandater.

- Der er ingen tvivl om, at Alternativet er et vink med en vognstang om, at politikerne har forsømt visionerne - og især på vores fløj, lyder det fra SF-poltikeren Holger K. Nielsen, der blev MF'er for første gang i 1981.

Han lægger dog vægt på, at den type 'protestpartier' er set før.

- I 1973 havde man jo også denne her kæmpe protest og så var det var meget oppe at køre, og så falder det ned igen - og det tror jeg også, at det gør denne gang, siger Holger K. Nielsen.

Bertel Haarder mener dog, at man bør tage Alternativet alvorligt, og at det er et vigtigt 'vækstlag' i folkestyret.

- Vi skal da tænke på, hvordan det kan være, at det er så mange, der stemmer på partiet - det vil jeg selv tænke over. Jeg synes i øvrigt, at det har været rigtig underholdende at diskutere med Uffe Elbæk. Så måske skulle jeg lære af lidt af ham, lyder det fra Bertel Haarder.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere