Vermund: Inger er også velkommen hos os!

Nye Borgerliges leder kalder Inger Støjbergs farvel til Venstre for 'meget lidt overraskende'

Inger Støjberg og Pernille Vermund har et godt forhold privat. Vermund vil dog ikke røbe, om de to taler om at slå pjalterne sammen politisk. Foto: Mads Claus Rasmussen
Inger Støjberg og Pernille Vermund har et godt forhold privat. Vermund vil dog ikke røbe, om de to taler om at slå pjalterne sammen politisk. Foto: Mads Claus Rasmussen

Transfervinduet er i den grad åbent for nu partiløse Inger Støjberg.

Den tidligere Ventsre-næstformand er et varmt emne i flere af de øvrige blå partier. Det bekræfter både DF-formand Kristian Thulesen Dahl og NB-leder Pernille Vermund over for Ekstra Bladet:

- Det kommer ikke bag på mig, at hun nu forlader Venstre. Det er meget lidt overraskende.

- Jeg har sagt fra begyndelsen, at hun er velkommen hos os. Uanset hvad skal hun skal forhåbentlig kæmpe for de værdier, som hun hele tiden har kæmpet for, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Inger Støjberg. Foto: Mads Claus Rasmussen Dansk politik Løsgængernes fest - Blå blok hænger i laser

- Har du talt med Inger Støjberg om, at hun kan få en rolle hos Nye Borgerlige nu?

- Det kan jeg ikke udtale mig om.

- Men er der nogen konkrete drøftelser mellem dig og Inger for øjeblikket?

- Jeg kan sige, at Inger og jeg har et godt forhold privat. Jeg forventer, at det samarbejde kommer til at fortsætte, og at vi kommer til at lave mere politik sammen fremover.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Lederen af det fremadstormende borgerlige parti giver indtryk af, at samarbejdet i blå blok er ubehjælpeligt grundstødt på mange områder, men roser Støjberg for at være en samlende figur:

- De forhandlinger, hvor Inger har siddet på vegne af Venstre, har det faktisk fungeret rigtig godt. I øvrigt er det ikke, fordi der er dårligt samarbejde - det er mere det, at der ikke er noget samarbejde. 'Hver mand skal passe sin kiosk,' som Jakob Ellemann kalder han det.

- Hvem ser I som leder af blå blok efter Inger Støjbergs farvel til Venstre?

Vi har aldrig betragtet Jakob Ellemann som leder af blå blok. Det kræver, at man indleder en form for samarbejde og viser en vej for et fælles prokeklt. Men det mangler fuldstændigt under Jakob Ellemann og er afgørende for os. Vi kommer ikke til at pege på en statsministerkandidat, der ikke vil løse udlændingeproblematikken fra bunden - hverken hos Venstre eller de konservative.

110 kommentarer
Vis kommentarer