Vermund: Umuligt med Løkke

Nye Borgerliges formand kan ikke se Lars Løkke lede en ny borgerlig regering

Hvad er op og ned på balladen i Venstre? Henrik Qvortrup analyserer. Producer: Lasse Brøndal.

Der ingen vej tilbage for Lars Løkke Rasmussen. Han må ud.

Det gør Nye Borgerliges partileder Pernille Vermund klart.

- Så længe han er er formand, kommer vi ikke til at samarbejde med Venstre. Han har kastet det borgerlige samarbejde ind under bussen, siger hun til Ekstra Bladet.

Dermed blander hun sig nu i det ulmende formandsopgør i Venstre.

Meldingen fra Pernille Vermund kommer efter den konservative leder, Søren Pape Poulsen, i torsdagens Berlingske, beskylder tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen for at have smidt det fælles blå projekt 'i kloakken'.

- Jeg er på linje med Søren Pape, men jeg mener ikke, at Lars Løkke Rasmussen kan vende tilbage som leder af det borgerlige Danmark. Jeg ser det ikke for mig.

- Han har taget et tydeligt opgør med den borgerlige politik, og skriver endda i sin bog, at han mener at Socialdemokratiet er gået for langt på udlændingepolitikken, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Ønsker Jensen-Støjberg-mix
NB-formanden ville ønske at Venstre skiftede kurs, og så gerne to andre V-profiler tog magten i partiet.

- Det bedste for Danmark ville være et Venstre med en liberal økonomisk politik og en stram udlændingepolitik,

- Hvis man førte Kristian Jensens økonomiske politik og Inger Støjbergs udlændingepolitik, så ville man muligvis få det bedste fra begge verdener, siger Pernille Vermund, der tidligere på måneden åbnede op for, at Inger Støjberg kunne skifte til Nye Borgerlige, hvis Venstres linje på udlændingeområdet bliver for slap til hende.

Bakker Pape op
Pernille Vermund tøver dog med at pege på Søren Pape Poulsen som borgerlig frontfigur, selvom han kritiserer Lars Løkke for at blankt at afvise samarbejde med Nye Borgerlige

- Vi peger på en borgerlig leder, der kan indfri vores tre ufravigelige krav på udlændingepolitikken, siger Pernille Vermund.

- Søren Pape er både sympatisk, inddragende og pragmatisk. Det kan andre partiledere lære noget af, siger Pernille Vermund.

Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og Kristian Thulesen-Dahl fra Dansk Folkeparti udtrykker begge to også stor opbakning til Søren Pape Poulsens udmeldinger i Berlingske Tidende.

DF, LA og NB bakker op om Søren Papes hårde kritik af Løkke. Foto: Jens Dresling
DF, LA og NB bakker op om Søren Papes hårde kritik af Løkke. Foto: Jens Dresling
 

Vælgernes skyld
I Venstre-lejren vil man ikke tage ansvaret for det ødelagte samarbejde i blå blok. Ifølge politisk ordfører Jakob Ellemann, er det vælgerne, der har ansvaret.

- De eneste, der har sendt noget ned i kloakken, hvis man skal bruge det udtryk, er vælgerne. Det havde ingen gang på jord at fortsætte med den regering, der var – det kunne en blind mand føle med sin stok, siger Jakob Ellemann-Jensen til Berlingske.

241 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere