Vi sulter i lejren

Ekstra Bladet i Rwanda: Folketinget stemmer torsdag om at kunne sende asylsøgere til nyt modtagecenter uden for Europa. Ekstra Bladet har besøgt et af de lande, Mattias Tesfaye har udset sig. Men her er menneskerettigheder ifølge lokale flygtninge under massivt pres

Manden, der har boet i lejren i 25 år, er ikke meget for at tale om de protester, hvor 12 mennesker mistede livet.

Ekstra Bladet i Rwanda

James Kristoffer Miles & Anthon Unger

KIZIBA, RWANDA (Ekstra Bladet): Otte blev dræbt på dagen. Skudt af Rwandas politistyrker, fordi de protesterede foran det lokale FN-hovedkvarter over, at madrationerne i lejren blev skåret med 50 procent.

Sidenhen døde fire, og to kvinder aborterede under flugten fra politiet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Forholdene for flygtninge i Kiziba er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer og af de lokale flygtninge, efter lokalt politi dræbte mindst 12 i 2018. Alligevel fortjener Rwanda skulderklap og ros fra den danske stat for sit arbejde med flygtninge, mener udlændingeminister Mattias Tesfaye. Foto: Anthon Unger
Forholdene for flygtninge i Kiziba er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer og af de lokale flygtninge, efter lokalt politi dræbte mindst 12 i 2018. Alligevel fortjener Rwanda skulderklap og ros fra den danske stat for sit arbejde med flygtninge, mener udlændingeminister Mattias Tesfaye. Foto: Anthon Unger
 

Men lige lidt hjalp demonstrationerne i februar 2018. I dag sulter flygtninge ifølge deres egen udlægning fortsat i Kiziba-lejren 180 kilometer fra hovedstaden, Kigali.

Ekstra Bladet er rejst til Rwanda for at undersøge forholdene for flygtninge og asylsøgere i det land, som udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen har lavet en aftale om asylsamarbejde med og måske vælger som destination for asylsøgere til Danmark.

Artiklen fortsætter under kortet ...

Et flertal i Folketinget ventes i dag at vedtage en ændring af udlændingeloven, som åbner for at placere et modtagecenter uden for Europas grænser. Måske i Rwanda.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Ekstra Bladet rejser til Rwanda

Ekstra Bladet er taget til Rwanda i Afrika for at undersøge forholdene for asylansøgere i flygtningelejre og for indbyggere hos den danske regerings nye venner.

Mette Frederiksen og Mattias Tesfayes aftale med Rwanda betyder nemlig, at Danmark i fremtiden måske sender asylansøgere til lejre i et styre, eksperter og observatører i stigende grad betegner som en overvågningsstat og et diktatur.

Det vil være på kollisionskurs med Mette Frederiksens valgløfte om at samarbejde med et demokrati uden for Europa om asylbehandlingen.

Følg med i vores serie af historier fra Mettes venner i Centralafrika…

Det lille styre i Centralafrika er imidlertid dybt kontroversielt. På overfladen er der styr på tingene: Vejene er rene, og blomsterbedene i Kigali står snorlige. Men herude blot få kilometer fra grænsen til Congo er forholdene ganske anderledes.

Bil brød sammen
På vej frem til lejren kører Ekstra Bladets udsendte 17 kilometer ad en aldeles ufremkommelig bjergvej i det kuperede vestlige Rwanda. Halvvejs oppe ad bjerget bryder vores Toyota Rav4 sammen. En stor sten har slået hul på udstødningen, og der er problemer med både gear og affjedring.

I stedet bliver en Jeep hidkaldt fra den nærmeste by, Karongi.

Efter halvanden times forhandlinger og venten under den skarpe ækvator-sol på en afrikansk bjergside fortsætter turen frem mod Kiziba-lejren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I Kiziba-lejren er underernæring og sult et dagligt problem, fortæller lokale flygtninge. Her er det to børn på bjergvejen ved lejren. Foto: Anthon Unger
I Kiziba-lejren er underernæring og sult et dagligt problem, fortæller lokale flygtninge. Her er det to børn på bjergvejen ved lejren. Foto: Anthon Unger
 

Da Jeepen har forceret de øverste hårnålesving med stejle fald på begge sider, kommer lejren pludselig til syne i dalen under os.

Telt-lejren strækker sig over hele dalen. Den har ligget her siden 1996 og er i dag hjem for ca. 17.000 flygtninge fra nabolandet Congo.

Vi sulter
Der er flere kilometer ned til de første telte i lejren, men allerede her ved FN-skiltene er fremmede forment indgang efter de blodige demonstrationer i 2018.

Adskillige flygtninge vandrer dog forbi med madvarer og andre fornødenheder, som de har købt eller byttet sig til på lokale gårde.

Ekstra Bladet træffer en gammel congolesisk mand, der indvilliger i at svare på vores spørgsmål

Artiklen fortsætter under billederne ...

 

Den ældre congolesiske flygtning har boet i Kiziba-lejren i et kvart århundrede, siden den åbnede i 1996. Foto: Anthon Unger
Den ældre congolesiske flygtning har boet i Kiziba-lejren i et kvart århundrede, siden den åbnede i 1996. Foto: Anthon Unger

Gåturen fra Kiziba-lejren til de nærmeste gårde er lang og fyldt med stejle bakker. Foto: Anthon Unger
Gåturen fra Kiziba-lejren til de nærmeste gårde er lang og fyldt med stejle bakker. Foto: Anthon Unger
 

- Jeg er selv flygtning. Jeg lever nede i lejren dernede, siger han og kigger mod sit hjem et sted midt i den hvide teltby.

- Hvordan er livet for flygtninge i lejren? Hvordan er dit liv der?

- Vi har problemer med sult, lyder det fra flygtningen, som beskriver, at problemerne med madrationer er fortsat siden demonstrationerne i 2018.

- Det gik ud over os, der var i lejren. Det hele startede pludseligt, siger manden, som dog ikke selv oplevede politiets brutale nedskydning af medflytningene.

Men problemerne med sult er et problem, som lejrens indbyggere konstant må forholde sig til:

- Vi sulter, fordi rationerne blev skåret. Det har været et problem, siden lejren blev oprettet, siger den congolesiske flygtning, der ved, hvad han taler om.

- Jeg har været i lejren, siden den åbnede i 1996 – 25 år.

- Det er meget lang tid, siger han, inden han kaster et nervøst blik over skulderen mod de lejr-kontrollører, der jævnligt patruljerer bjergvejene i FN-Jeeps.

Se interviewet i videoen i toppen af artiklen.

Sult hver dag
En kvinde - lidt yngre end manden - der er på vej ud af lejren med en tom sæk under armen, fortæller den samme historie.

- Vi kæmper med sult hver dag. Voksne, børn, gamle. Hver dag, siger kvinden, der kalder sig Aime.

- Det er blevet værre, efter rationerne blev skåret, siger hun, men vil ikke sige mere, da Ekstra Bladet spørger til forholdene i lejren, efter politiet skød og dræbte mindst 12 flygtninge.

- Jeg kender ikke til det der, siger hun og går hastigt videre.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Vi skal ikke sikre en fremtid i en velfærdsstat

Foto: Martin Sylvest
Foto: Martin Sylvest
 

Mattias Tesfaye (S) vil ikke løfte pegefingeren over for Rwandas kontroversielle præsident. I stedet fortjener Rwanda 'klap på skulderen' for deres store arbejde med flygtninge trods sager om skuddræbte congolesiske flygtninge.

- Jeg tror, vi skal huske på, at langt hovedparten af verdens flygtninge opholder sig som internt fordrevne i egne lande eller i nabolande. Der er lande i Mellemøsten og Afrika, der løfter en kæmpe opgave i den forbindelse. Det, der er vores opgave, er at sikre folk beskyttelse - ikke at sikre, at de har en fremtid i en velfærdsstat. Det er vi altså ikke forpligtede til.

Læs hele interviewet med udlændingeminister Mattias Tesfaye lidt senere på ekstrabladet.dk.

 

Følg med i vores serie fra Rwanda over de kommende dage ...