- Vi vil ikke være til grin

KONFRONTATION: Kofod og Bramsen forsvarer den ekstremt korte indsats af jægersoldater i Mali

Forsvarsministeren understreger, at det var okay at sende danske soldater ned til kaos i Mali. Foto: Jens Dresling
Forsvarsministeren understreger, at det var okay at sende danske soldater ned til kaos i Mali. Foto: Jens Dresling
Følg Politik

For sølle ti dage siden landede danske jægersoldater i Mali. Nu kan de pakke sydhavsfrugter og våben og vende næsen hjem fra den franske lejr, hvor de opholder sig.

- Vi har intet ønske om at samarbejde med kupgeneraler, påpeger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Vi vil ikke være til grin, istemmer forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Danmark trækker tropper ud af Mali

Ekstra Bladet konfronterede de to ministre. Dummede regeringen sig, da den optrappede den danske indsats i Mali tidligere på måneden?

- Det er aldrig en fejl at kæmpe mod terrorgrupper, al-Qaeda og Islamisk Stat sammen med vores allierede, siger Jeppe Kofod.

- Det er ingen hemmelighed, at der, hvor vi har allermest på spil rundt om i verden, er det allersværest. Det er Mali et eksempel på. Nogle generaler tager magten. De afskaffer demokratiet og entrerer med russiske lejesoldater. De bliver presset af Danmark og Vesten, fordi vi gerne vil have Mali tilbage på sporet. De spiller et beskidt spil.

- Nu trækker vi vores styrker hjem. Vi sætter en grænse for kupgeneralerne, for vi vil ikke finde os i, at de prøver at hundse rundt med os, siger udenrigsministeren.

- Kom I til at følge blindt efter franskmændene, vores nære allierede - var I for hurtige til at sende jægersoldater derned?

- Nej, det var vi ikke. Det er Mali, som har bedt Danmark om at hjælpe i kampen mod terrorister. Det har vi gjort i en bred alliance. Der har vi den holdning, at terror, at det vil vi ikke lukke øjnene for. Der er jeg stolt over, at Danmark har taget ansvar, siger Trine Bramsen.

- Men der må være en grænse, når Mali bruger Danmark i et politisk spil, hvor der er alle mulige andre interesser, siger hun.

- Kom det bag på jer, at der var russiske lejesoldater?

- Nej. Alle, der har beskæftiget sig med Sahel-regionen igennem de seneste mange år, ved, at Wagner-gruppen er til stede. De er der ikke mindst af økonomisk interesse.

Rød linje
- Så I kæmpede altså med åbne øjne ved siden af dem?

- De er jo på samme side. Men der er ikke nogen tvivl om, at de nye kontrakter, der har været diskussioner om, der har vi fra dansk side sagt meget klart, at der går en rød linje. Derfor er det heller ikke nyt, at vi har forberedt hjemtagning, fordi vi har sagt meget klart, at der går en rød linje, hvis danske soldater skal til at stå side om side med russiske lejesoldater, siger Trine Bramsen.

Jeppe Kofod falder ind:

- Prøv at høre her. Vi har fra starten været dernede for at bekæmpe terrorbevægelser på invitation, første gang på invitation fra en demokratisk valgt præsident - bekræftet af kupmagere, altså transitionsregeringen.

- Vi har advaret kupgeneralerne om at entrere med Wagner. Vi har sagt - ikke bare Danmark men sammen med vores partnere i EU - at det vil have konsekvenser, hvis de gør det.

- Så prøver de at bruge Danmark i et beskidt spil for at presse Europa. Det gør de så, og ser stort på deres egen befolknings behov, siger Jeppe Kofod.

- I siger, I ikke vil være til grin. I vil ikke lade jer hundse rundt med. Men er vi ikke allerede det - vi har været der i ti dage, så er det hjem igen med halen mellem benene?

- Nej. For pointen, når der bliver lavet angreb fra kupgeneraler, er det jo netop at få kastet grus i maskineriet. At få sat spørgsmålstegn ved missionen osv. Så opnår de det, de gerne vil. Det vil jeg advare imod. Så går man deres ærinde. Så går man måske nogle helt andre interessers ærinde. Vi ønsker, at Mali kommer tilbage til demokrati og ikke er i hænderne på kupgeneralerne.

- Vi ønsker, at generalerne holder op med at entrere med russiske lejesoldater, så vi kan fortsætte kampen mod terrorgrupperne i Sahel, siger Jeppe Kofod.

Sådan lød det fra Jeppe Kofod efter beslutningen om at sende specialstyrker til Mali.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

For et år siden sagde Mette Frederiksen, at hun hadede politiske handlingsplaner. I denne uge har regeringen præsenteret to handlingsplaner. Hør, hvad der har ændret sig det sidste år i Ingen kommentarer herunder eller i din podcastapp.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind