Viceborgmester om boligkup: - Enhver sten skal vendes

Spørgsmålene hober sig op om Frederiksberg-borgmesters vilde boligkup. Derfor beder flere partier på Frederiksberg rådhus nu om en redegørelse, herunder to viceborgmestre

Både røde og blå partier i Frederiksberg kommunalbestyrelse går nu ind i sagen om borgmester Simon Aggesens boligkup, hvor han har tjent over 11 mio. skattefrit på at købe, opdele og sælge en enorm lejlighed på Frederiksberg Allé.

Socialdemokratiets viceborgmester og rådmand på Frederiksberg, Michael Vindfeldt, oplsyer over for Ekstra Bladet, at man nu vil bede om en redegørelse.

- Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale og SF anmoder nu om en samlet redegørelse for Simon Aggesens boligsager. Meget har været skrevet, og det er klart, at alle bør have en interesse i, at vi nu finder ud af, hvad der er op og ned i den sag, siger Michael Vindfeldt til Ekstra Bladte.

- Vi ønsker alle de spørgsmål besvaret, som er rejst af Ekstra Bladet og andre aviser. Enhver sten bør vendes, der har relevans i forhold til kommunens sagsbehandling, uddyber Michael Vindfeldt.

Ekstra Bladet har bl.a. afsløret, at Simon Aggesen i forbindelse med lejlighedssagen kunne gøre brug af sin viden fra kommunens by- og miljøudvalg til at få opdelt lejligheden på 460 m2.

Foto: Philip Davali Dansk politik Ombudsmand kræver forklaring om bolig-kup

Den konservative borgmester havde nemlig selv siddet som rådmand i samme udvalg og opdelt andre lejligheder i den ejendom, han havde købt sig ind i.

Samtidig bad han også kommunens by- og miljødirektør undersøge sagen.

Artiklen fortsætter under videoen...

Også Venstre
Det er ikke kun kommunens røde partier, der nu vil have sagen undersøgt.

Også Venstres viceborgmester og rådmand, Jan E. Jørgensen, mener, at en redegørelse nu er på sin plads.

- Det vil vi ikke modsætte os i Venstre. Det kan være fornuftigt nok at få at vide, hvad der er op og ned i den sag. For det er en sag, der fylder meget.

Lejlighedens tidligere beboer viser rundt. Arkivfoto: Stine Tidsvilde Politik Oplev Frederiksbergs mest omtalte herskabslejlighed

Tidligere på onsdagen oplyste Ombudsmanden, at også han nu har bedt Frederiksberg kommune om en redegørelse for at kunne afgøre, om han vil gå formelt ind i sagen.

94 kommentarer
Vis kommentarer