Vil bekæmpe karrierepolitikere: Kattelem redder Uffe

Et rotationsprincip, der skal sikre Alternativet mod levebrødspolitikere, rammer ikke Uffe Elbæk før om ti år

- Alternativet står i dag og er rippet for indflydelse, lyder dommen fra Henrik Qvortrup. Producer: Lasse Brøndal.

Uffe Elbæk vil bekæmpe karrierepolitikere på papiret. Men i virkeligheden kan han læne sig trygt tilbage på Folketings-taburetten i mange år endnu, efter han mandag annoncerede, at han fratræder posten som politisk leder 1. februar.

Dansk politik - 16. dec. 2019 - kl. 12:34 Uffe Elbæk stopper som politisk leder af Alternativet

Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist præsenterede for 14 måneder siden en stor klimaplan en solbeskinnet efterårsdag på Christiansborg. Foto: Tariq Mikkel Khan Dansk politik - 16. dec. 2019 - kl. 15:03 Uffe Elbæk om storfavorit: Nej, nej, nej - ja, ja, ja

I partiets vedtægter står, at Alternativets folketingsmedlemmer maksimalt skal kunne bestride posten som folkevalgt i 10 år.

Men helt så sort-hvidt er det ikke.

For reglen gælder nemlig først fra og med folketingsvalget 5. juni, fremgår det af vedtægterne vedtaget på landsmødet i april.

Ydermere medregner alternativisterne kun den periode, et medlem har siddet for Alternativet, fortæller pressechef Rune Langhoff til Ekstra Bladet. Dette fremgår ikke af vedtægterne.

Selvom vedtægtsændringen skulle beskytte partiet mod levebrødspolitikere, betyder undtagelserne altså, at Uffe Elbæk kan blive siddende som folketingsmedlem for Alternativet frem til 2031, hvis han vil - også selvom han har en fortid som kulturminister og medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Forudsat at alle valgperioder løber tiden ud.

Dermed vil Elbæk potentielt kunne sidde i Folketinget sammenlagt i 20 år, da han blev valgt ind i 2011 for de radikale.

Bliver på Borgen
Og selvom Uffe Elbæk snart er færdig som politisk leder, har den mangeårige politiker i hvert fald foreløbigt tænkt sig at blive som folketingsmedlem.

- Jeg er i den grad folketingsmedlem, og jeg er glad for, at du spørger. For der er også er nogen, der allerede på Twitter har spurgt: 'Hey, forlader du Folketinget?' - Nej, nej, nej, nej. Så let slipper I ikke for mig, sagde Uffe Elbæk til pressemødet tidligere mandag.

Var modstander
Og undtagelserne for reglerne stopper ikke her.

I vedtægten om rotationsprincippet står, at de ti år ikke gælder Alternativets politiske leder.

Da reglen blev vedtaget på partiets landsmøde i april, gjaldt denne undtagelse altså Uffe Elbæk, og det var han selv imod.

Uffe Elbæk. Foto: Tim Kildeborg Jensen Dansk politik - 27. apr. 2019 - kl. 12:45 Indfører rotation: Smider politikere ud af Folketinget efter 10 år... men ikke Uffe

- Jeg synes, det er ærgerligt, sagde han til Ekstra Bladets mand ved landsmødet i april.

- At I har fået et rotationsprincip?

- Nej. Jeg elsker rotationsprincippet. Jeg synes bare, det også skulle stække mig, sagde Uffe Elbæk.

Såfremt Alternativets næste politiske leder skal findes blandt de fire medlemmer af partiets folketingsgruppe, betyder undtagelsen altså, at vedkommende trygt kan blive siddende på taburetten mange år frem.

Uffe Elbæk var noget uklar, da han skulle pege på sin arvtager i partiet. Video: Philip Davali via Ritzau/Scanpix

157 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere