Vil den virkelige statsminister venligst træde frem?

Vi så det i sidste uge. Hvor svært det alt sammen er.

Hvorfor Lars Løkke Rasmussen formentlig nu også i et par uger har ladet rigspolitichefen være statsminister, så rigspolitichefen afgør, om man stopper flygtninge i Danmark eller ej, hvilket rigspolitichefen besluttede, at man ikke gør, hvad Lars Løkke derpå roste og kaldte ’en meget dansk løsning’. 

Jeg kom blot lidt i tvivl, hvorvidt Løkke hermed hentydede til politiets vi-møder-op-men-vi-foretager-os-ikke-noget strategi eller sin egen ditto.

Men som min nabo sagde forleden: ’Det der flygtninge noget, er der overhovedet nogen, der har styr på noget som helst?’

Næppe, må vi konstatere. 

Så sagde vi, at kansler Merkel bød velkommen til 800.000 flygtninge og migranter. Og at hun blev udråbt til humanitær dronning på de sociale medier. Og at hun sendte en hilsen til de andre i EU om at gøre noget lignende, for i EU har man ydre grænser, indre sammenhold og hjertet i midten.

’Sådan, Merkel’, ’Way to go, Tyskland!’ og ’Yes, humanisme er svaret’, hed det henne på Facebook.

Men det var i sidste uge. Jeg gentager: Det var i sidste uge.

I denne uge indførte Tyskland grænsekontrol mod Østrig. Østrig indførte grænsekontrol mod Ungarn. Ungarn byggede videre på et fire meter højt hegn mod Serbien og indførte i ventetiden undtagelsestilstand, hvilket betyder, at hæren kan sættes ind, men at man i begyndelsen nøjes med at bruge tåregas og knipler, hvorefter den opstemmede flygtningeflodbølge i stedet løber ind over Kroatien, hvor man nu også har lukket i håb om at hindre den.

Og ingen når at trække vejret. I hvert fald ikke før nogen siger noget, de ikke sagde før eller beslutter noget, de ellers svor aldrig ville blive besluttet. 

Man kan vel efterhånden kun påberåbe sig højere magter?

EU holdt da også krisemødet over dem alle. Holdningen var klar. Der skal handles. Kvoter skal fordeles. Efter et seks timer langt hastemøde om fordelingen af 120.000 asylansøgere besluttede Bruxelles sig: 

Man mødes igen om tre uger. 

Aner man her, at flygtningekrisen ikke blot udstiller EU’s politiske impotens og demokratiske underskud samt er i færd med at reetablere nationalstaternes uangribelige grænser, men tillige om årtier vil blive nævnt som selve begyndelsen på enden for unionen? 

Nuvel. Ikke så pessimistisk. Alting bliver naturligvis meget bedre og meget klarere, når hvert enkelt land får lov at sige lige ud, hvad det mener, og hvad det vil.

Så sagde vi, at statsminister Løkke sagde, at Danmark tager 100. Muligvis et beskedent antal, men dog klar tale. Men integrationsminister, Inger Støjberg, meddelte derpå, at det faktisk var ’0’. Hvilket statsministeren så også syntes, at det var. Men så sagde Løkke og Støjberg pludselig tallet ’1000’ i kor. For som Støjberg udtrykte det på et pressemøde torsdag formiddag:

’Regeringen har i lyset af den helt ekstraordinære situation, vi står midt i, i dag tilkendegivet, at regeringen vil tilbyde frivilligt at tage imod et begrænset antal asylsøgere.’

Eller så sagde vi, at Dansk Folkeparti kundgjorde, at de ville lukke grænserne hermetisk, hvorefter formand Thulesen Dahl udtalte i Berlingske, at man faktisk godt kunne tage mange flere flygtninge, hvis man bare vidste, de ville rejse hjem igen. Og partiets herold, Søren Espersen, indvilgede i antallet 250.000. Nogle af dem kunne sendes til Arsukfjorden i Sydgrønland, hvor den nedlagte Flådestation Grønnedal, ifølge Espersen, ligefrem ’er helt perfekt’ til formålet.

Om flygtningene fra flådestationen så skal til dansk- eller til grønlandsprøve for at få endeligt ophold, sagde ingen noget om. Og det bør man måske også lige nævne her. At mange siger faktisk slet ikke noget. Flere fordi de for længe siden har lært, at på det her område er der kun en vej frem, og det er tilbage. Man taber, uanset hvad man siger. Spørg Socialdemokraterne.

Egentlig er pointen vel, at hvis vi herude i virkeligheden er forvirrede, er det tydeligvis for intet at regne mod forvirringen i magtens korridorer. Forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut, Karsten Skjalm, skriver på Punditokraterne,dk, at selv det land, som satte flygtninge- og migranttoget i gang, har nået smertetærsklen efter, at Tysklands banegårde bugner til bristepunktet af flygtninge. Og Skjalm opridser det store overordnede og langsigtede perspektiv: ’Det er ikke for meget at hævde, at Europas civilisation er på spil. Det er den, de europæiske ledere spiller om, og indsatsen er uhyrlig.’

Det er så her, jeg personligt priser mig lykkelig for, at vi har en stærk og resolut statsminister.

Har Lars Løkke i øvrigt overvejet at lade rigspolitichefen tillige tage sig af Carl Holst sagen nu rigspolitichefen er indsat som vikar? Ja, det er blot en idé. Jeg tror ikke, det ville være uden gavnlig effekt for forsvarsministeren, at rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg stillede sig op ved siden af Holst og med fast røst sagde:

’Passér gaden, alle passerer venligst gaden, der er intet at se her!’

120 kommentarer
Vis kommentarer