Annonce:
Annonce:

Vil gøre op med skjult partistøtte

Enhedslisten vil have mere åbenhed om partistøtte. Men etablerede partier siger nej

Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, vil have et opgør med partistøttereglerne. Foto: Jens Dresling
Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, vil have et opgør med partistøttereglerne. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

Ingen skjulte pengestrømme. Beløb på alle donationer over 5.000 kroner og krav om oplysningspligt for politiske pengeklubber.

Reglerne for partistøtte skal saneres, hvis det står til Enhedslisten.

Venstrefløjspartiet, der selv er blandt de partier, som modtager færrest store private donationer, har tirsdag et forslag til afstemning i Folketinget, som skal gøre op med lyssky donationer i dansk politik.

- Vi har brug for et opgør med hemmelige sponsorer i politik. I højere og højere grad oplever vi, at valgkampene bliver det, som de unge kalder pay to play. Altså at man er afhængig af private donorer for at føre en succesfuld valgkamp, siger finansordfører Pelle Dragsted (EL).

Annonce:

- Der er god grund til at være bekymret for, at vi får amerikanske tilstande i Danmark. Faktisk har amerikanerne på nogle områder strammere regler, end vi har. Det siger en del om, hvor stort behovet er.

Klar til pengestrømme
Baggrunden for Enhedslistens forslag er blandt andet Frihedsbrevets historier fra valgkampen, hvor flere politiske partier var mere end parat til at tale om lyssky pengeoverførsler.

Også en passage fra Simon Emil Ammitzbøll-Billes bog 'Insider' afslører en mere eller mindre jokende Lars Seier, der sender en bandbulle afsted mod Liberal Alliance, da det som støtteparti tilbage i 2015, da V-regeringen blev født, ikke lykkedes dem at få bugt med topskatten i første forsøg.

'Jeg har sgu ikke postet 10-15 millioner i projektet for at få lettelser i bunden,’ kommer det fra Lars Seier. Hele rummet flækker af grin. Lars har aldrig elsket vores fokus på skattelettelser i bunden.'

Artiklen fortsætter ...

Rigmanden Lars Seier Christensen sammen med LA's tidligere formand, Anders Samuelsen. Foto: Jakob Jørgensen
Rigmanden Lars Seier Christensen sammen med LA's tidligere formand, Anders Samuelsen. Foto: Jakob Jørgensen

Annonce:

- Hvilken slags magt har partistøtten over, hvem der bliver valgt til Folketinget? Det spørgsmål synes jeg efterhånden, vi burde stille os selv. Helt ærligt. Penge betyder alt for meget i politik i dag, siger Pelle Dragsted om forslaget.

Vil sænke grænse
Ifølge Enhedslisten skal partiets beslutningsforslag bl.a. gøre op med, at størrelsen på private bidrag over beløbsgrænsen ikke behøver at blive offentliggjort.

I dag skal partier blot oplyse identiteten på bidragsyderen for donationer over 25.000 - ikke hvor meget der præcis er givet. Det skal fremover angives krone for krone, hvis beløbet er over 5.000, hvis det står til partiet.

Samtidig vil Enhedslisten indføre et offentligt register over al partistøtte og skærpe straffen for brud på partistøttereglerne. Endelig vil partiet også gøre op med ministres brug af embedsmænd til møder i erhvervs- og pengeklubber, som bl.a. Ekstra Bladet har afsløret er sket hos Socialdemokratiets pengeklub.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Komplet tavshed fra partier

Annonce:

Ikke meget tyder på, at Enhedslisten får held til at skrabe et flertal sammen bag beslutningsforslaget om sanering af partistøttereglerne. Ekstra Bladet har forsøgt at få kommentarer fra både Moderaternes, Venstres og Socialdemokratiets politiske ordfører.

Hos Socialdemokratiet har Christian Rabjerg Madsen imidlertid henvist til indenrigsordfører Birgitte Vind, som dog ikke har reageret på Ekstra Bladets henvendelser.

Heller ikke Moderaterne eller Venstre er vendt tilbage.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: