Vil grille Mette: - Dobbelt pinligt

Morten Messerschmidt vil nu konfrontere Mette Frederiksen om varmehjælpkaosset. Han mener, at det er dobbelt pinligt for regeringen

Messerschmidt kræver, at statsministeren står skoleret. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Messerschmidt kræver, at statsministeren står skoleret. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Dansk Folkepartis formand er ikke just imponeret over regeringen og det faktum, at varmechecken bliver fordelt ved at se på den enkelte families indtægt i 2020.

Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, bliver adskillige danskere snydt for varmehjælp, selv om de egentlig på nuværende tidspunkt opfylder kravene for at få varmechecken. Et godt økonomisk år i 2020 kan nemlig spænde ben for det.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Varmechecken skaber endnu engang problemer for regeringen. Den bliver udregnet efter indkomst fra 2020, hvilket skaber en ubalance, mellem hvem der modtager den, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen

 

Aftalen om varmehjælp til danskerne er lavet af regeringen, dens støttepartier, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet. Men i den anden side af folketingssalen vækker den ikke just begejstring.

- Det her vidner om den totale verdensfjernhed, som præger den her regering. De kan ikke finde ud af at udbetale hastehjælp før til august. Og de kan ikke finde ud af at afstemme i forhold til de rigtige indkomstår. Det er jo bare dobbelt pinligt. Derfor ser jeg frem til at få statsministeren til at stå skoleret i folketingssalen, siger Morten Messerschmidt til Ekstra Bladet.

Farce
Også i Venstre er de utilfredse med forløbet.

- Jeg synes, det er er kæmpe farce. Først får regeringen ikke snøvlet sig sammen til at lave en hastelov, når vi står i en helt ekstraordinær krise. Og så viser det sig også, at det er for bøvlet for dem.

- Det påpegede vi allerede i forbindelse med forhandlingerne, hvor jeg skrev: 'Lur mig, om det her ikke bliver for bøvlet'. Nu viser det sig, at man heller ikke har taget højde for feriepenge. Det er simpelthen amatøragtigt. Det er en elendig aftale, siger Marie Bjerre.

Varmecheckkaos

Årsagen til balladen er det forløb, som Ekstra Bladet har beskrevet i mere end en uge. Det hele begyndte med en glad Dan Jørgensen, der 11. februar kunne fortælle, at regeringen stod klar med en håndsrækning til folk, der have problemer med de stigende energipriser, og at det var akut.

Men intet er sket. Nul og niks. Først havde de nemlig travlt med at holde ferie, og så måtte danskerne og loven vente. Det fremgik i et svar til TV 2 Lorry.

'Der er ikke noget nyt, for på grund af vinterferien har Folketinget ikke være samlet, som det plejer. Vi arbejder på at få logistikken på plads, så hastebehandlingen kan ske,' oplyste Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 11. marts.

I mellemtiden forsvandt det svar på mystisk vis fra TV2 Lorry, men nu er følgende beskrivelse af forløbet dukket op.

'TV 2 Lorry erstattede på et tidspunkt vores mundtlige oplysninger fra ministeriet med et skriftligt svar, da Klima, Energi- og Forsyningsministeriet mener, at samtalen var til baggrund og passussen om vinterferie var en misforståelse. Da vi gik ind i samtalen til citat, har vi nu valgt at bringe vores oprindelige oplysninger sammen med det skriftlige svar fra ministeriet.', skriver TV2 Lorry.

Det oplyste ministeriet dog intet om, da Ekstra Bladet tidligere spurgte ind til netop feriesvaret.

Her skrev de blot, at 'lovforslaget bliver fremsat i Folketinget 6. april'. Men loven forventes først vedtaget i maj. 'Alt efter hvordan Folketinget tilrettelægger processen, ventes loven vedtaget i maj,' oplyste ministeriet i et skriftligt svar.

Og det stopper såmænd ikke her. For efter en omgang ferieforvirring hastede det pludselig igen for klimaministeren, der var klar til at sætte alle sejl ind for at give varmechecken tidligere til danskerne.

'Vi arbejder for, at det bliver muligt at gennemføre lovgivningsprocessen hurtigere end den nuværende tidsplan. Det kræver flertal i Folketinget på tre fjerdedele, og at der altså ikke er en fjerdedel af Folketinget, der modsætter sig en hurtigere behandling. Vi håber derfor, at de borgerlige partier ikke vil stille sig i vejen for en hurtigere behandling,' skrev klima-, energi- og forsyningsordfører Anne Paulin (S) til Ekstra Bladet.

På bordet
Den tredje forklaring fik vi, da Ekstra Bladet fangede ministeren på vej til sin ministerbil og fik lov til at stille et par spørgsmål til den travle minister nærmest løbende.

- Vi fik først en forklaring om, at ferie har spændt ben for processen. Hvad er gået galt?

- Det har ikke noget med det at gøre. Embedsværket har arbejdet, så blodet sprøjter, og har gjort det så godt og hurtigt, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Nu gør vi så det, at vi har bedt om lov til at få det hastebehandlet, og det håber vi kan lade sig gøre, så kommer det til at gå noget hurtigere, siger Dan Jørgensen.

- Hvorfor gjorde I ikke bare det med det samme, når den her varmecheck var så akut at få ud, som du sagde på pressemødet?

- Det har faktisk hele tiden været på bordet, at den skulle hastebehandles. Det er en uvant situation, og vi har ikke prøvet at lave de her ordninger før. Der er en masse teknik i det, og det tager noget tid, sagde Dan Jørgensen

Minister lukker helt ned

En ny varmecheck, der er både højere og skal gå til flere husstande, kan være på vej. Ifølge et udkast lækket til Politiken bliver checken forhøjet til 5900 kroner og gives til husstande med en samlet indkomst på under 650.000 kroner. Og fordi der lige nu forhandles, lukker ministeren helt i, da Ekstra Bladet møder ham på Christiansborg.

- Hvorfor har I 2020 som det år, der gælder?

- Nu er vi forhåbentlig i gang med at færdiggøre forhandlingerne, så jeg kommer ikke til at gå meget mere ind i detaljerne nu.

- Jeg har talt med en masse danskere, der bliver snydt, fordi de tjente penge i 2020, men ikke har nogen. Hvad tænker du om det?

- Jeg kommer ikke til at gå ind i det der nu, siger Dan Jørgensen.

- Rammer den ikke skævt?

- Jeg siger ikke mere nu, siger Dan Jørgensen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vil de danske politikere tage imod partistøtte fra firmaer, der stadig tjener penge i Rusland? Det vil de ikke rigtig svare på. Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+