Vil lukke Løkke-finte: - Hån mod skatteborgere

SF vil kontrollere tidligere ministres eftervederlag 'hurtigst muligt' og lukke firma-finten, hvor politikere - som Lars Løkke Rasmussen - har mørklagte enkeltmandsvirksomheder

Joachim B: Lars Løkke er gaven, der bliver ved med at give - til sig selv

Det skal være slut med at udbetale det lukrative eftervederlag til eks-ministre uden kontrol.

Det mener SF, som tager den manglende kontrol op på et møde mellem gruppeformændene på Christiansborg onsdag.

- Vi skal kontrollere bedre, og det skal sættes i værk hurtigst muligt. Det er en hån mod skatteborgerne, når politikere kan danse rundt om reglerne for eftervederlag, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark.

Meldingen kommer i kølvandet på Ekstra Bladets artikler om den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, som tjener styrtende med penge, mens han får 1,6 mio. kr. om året i eftervederlag.

SF vil også se på politikernes samlede lønvilkår. Her er et af partiets forslag at lukke ned for eftervederlag, hvis politikerne har egne virksomheder som for eksempel Lars Løkke Rasmussen.

- Det ser ud til, at nogle frit kan omgå reglerne, og det skal stoppes, fortæller Jacob Mark.

Enkeltmandsvirksomheder skal nemlig ikke fremlægge regnskab offentligt, og det er muligt at opspare indtægt, som så ikke bliver modregnet i eftervederlaget.

Sådan kan Løkke score kassen

 

Statsminister-Lars

Statsminister-Lars optjener ret til fuld løn, når han ikke længere styrer landet. Det hedder eftervederlag. Foto: Finn Frandsen

 

Privat-Lars

Privat-Lars får derfor et eftervederlag på 1.574.372,83 kr. om året i to år, selvom han ikke er statsminister.

Hvis privat-Lars tjener sine egne penge – udover statsminister-eftervederlaget – så bliver hver en krone modregnet.

Opretter privat-Lars en virksomhed, så han bliver til firma-Lars, opstår dog et hul uden modregning. Foto: Jacob Ehrbahn

 

Firma-Lars

Der sker ingen modregning, hvis pengene bliver i virksomheden, og der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Firma-Lars kan derfor tjene penge til virksomheden og efter to år udbetale en stor løn til privat-Lars.

På den måde kan privat-Lars både få en statsminister-løn og tjene penge ved siden af stik imod hensigten med loven. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Løkke Inc
Lars Løkke har vist sig at være en glimrende forretning. Hans forfatterskab er blevet taget købelystent imod blandt bogkøberne. Alene førsteoplaget sikrede ham en kvart million kroner på bare 24 timer. Bogen er nu ude i femte oplag.

Han er fortsat ansat i det prestigefulde advokatfirma Gorrissen Federspiel, som er kendt for flotte lønninger.

Lars Løkke Rasmussen har også holdt en række foredrag efter valget i 2019 om samtalebogen 'Befrielsens øjeblik', hvor han har tjent omkring 50.000 kr. hver gang, ifølge Michael Bramsnæs, der ejer det internationale møde- og eventbureau The Competence Company.

Og når Løkke igen kan komme på landevejen med sit talkshow 'Befrielsens øjeblik 2', venter flere gode indtægter på mindst 50.000 kroner pr. optræden.

Politikere gav sig selv mere
Indtjening under udbetaling af eftervederlag strider også mod formålet med loven, som i 1999 gav et stort pengehop til ekspolitikerne.

 

Stort pengehop og modregning

Hullet i loven om ministrenes gyldne håndtryk strider mod tanken, da politikerne selv vedtog loven tilbage i 1999.

Loven betød et stort lønhop for ministre med det lille forbehold, at hvis man tjente penge efter ministergerningen, så skulle det modregnes.

Det fremgår af bemærkninger til loven om eftervederlag, der blev fremsat af en S-ledet regeringen i december 1999 og vedtaget i Folketinget på blot ti dage.

Med loven gik eksministre fra såkaldte ventepenge til eftervederlag, hvilket medførte en stor stigning i indtægt efter ministergerningen.

Fra 241.000 kroner om året i 1999 til mindst 970.000 kroner om året.

Til gengæld for stigningen var tanken, at eftervederlaget skulle ’modregnes for løn, vederlag og anden erhvervsmæssig indkomst samt pension m.v. fra såvel offentlig ansættelse og offentlige hverv som privat ansættelse og erhvervsvirksomhed’.

Skal modregnes
Når tidligere ministre tjener penge på foredrag og forfatterskab, så beskattes de 'som regel' som honorarindtægt, har Skattestyrelsen tidligere oplyst til Ekstra Bladet.

Det skyldes, at 'den skattepligtige ikke påtager sig en selvstændig økonomisk risiko af betydning'.

Det vil sige, at foredrag og bogindtægter som udgangspunkt bliver modregnet eftervederlaget, hvis politikerne følger reglerne og indberetter.

Honorarer er nemlig på listen over indtægter, der skal modregnes.

Men når alt kommer til alt, handler det ikke om regler, men udelukkende om politikernes moral. Der er nemlig ingen kontrol.

Ingen kontrol

Ministervederlagsloven giver ikke Medarbejder- og kompentencestyrelsen hjemmel til at indhente oplysninger hos andre myndigheder.

Oplysninger om den forhenværende ministers indkomstforhold bliver ifølge loven afgivet af den forhenværende minister til styrelsen i form af en erklæring.

'Det er den forhenværende ministers ansvar at indberette indtægter, der medfører nedsættelse af ministereftervederlaget, oplyser Medarbejder- og kompetencestyrelsen.

Loven indeholder ikke hjemmel til at kræve, at den forhenværende minister dokumenterer oplysninger, fx i form af lønsedler, om indtægter, der medfører nedsættelse af ministereftervederlaget.

Medarbejder- og kompentencestyrelsen har ikke hjemmel til indhente oplysninger om forhenværende ministres indkomst m.v. hos Skatteforvaltningen.

Se erklæringen, som er den eneste kontrol med tidligere ministre:

Når en minister fratræder, oplyser Statsministeriet det til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ved at sende kopi af ministerens afskedigelsesbrev.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen sender herefter et brev til den eks-minister, der handler om den pågældendes ret til ministereftervederlag.

Den pågældende minister får en frist til at udfylde og returnere erklæringen til styrelsen.

Når den udfyldte erklæring er modtaget, sendes et svar tilbage til eks-ministeren, hvis der er indtægter, der medfører nedsættelse af ministereftervederlaget.

Statens Administration bliver herefter anmodet om at nedsætte ministereftervederlaget med det angivne beløb.

Den forhenværende minister bliver anmodet om at orientere Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvis den pågældende i løbet af de første 12 måneder får en supplerende indtægt, der medfører, at ministereftervederlaget bliver nedsat, og som ikke er angivet på erklæringen om forventede indtægter.

Det er ikke muligt at få svar på, hvad tidligere ministre modregnes i eftervederlaget, oplyser Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Ekstra Bladet har tidligere sat kritisk lys på, hvorvidt Løkke kanaliserer sine indtægter ind i firmaet i ly for modregning.

- Jeg bliver modregnet efter de regler, der gælder, sagde han i januar 2020 til Ekstra Bladets udsendte.

- Da ikke hvis du kører det over dit nye firma ...

- Gør jeg det?

- Det er det, jeg spørger om.

- Jeg gider ikke tale om min privatøkonomi. Hej, lød det fra Løkke.

Lars Løkke har heller ikke i denne omgang besvaret Ekstra Bladets henvendelse om indtægter og modregning.

Vokseværk i Løkkes enkeltmandsfirma

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Løkke står som medejer af tre firmaer. Heraf er det ene en enkeltmandsvirksomhed, som ikke behøver aflægge offentligt regnskab.

Selskaberne har til formål at drive Løkkes aktiviteter som foredragsholder og forfatter. Desuden har han arrangeret rejser med ægtefællen.

Lars Løkke Rasmussens enkeltmandsvirksomhed havde - trods coronakrisen - vokseværk i 2020. På et tidspunkt havde firmaet råd til at have fem ansatte. Det tal faldt til tre ved indgangen til 2021.

Løkkes nye liv: Scorer kassen på firma-fidus

Firma-fest: Politikernes skjulte penge

Danske regler for politiker-løn

Vederlag

Løn til politikere i Folketinget: 691.379 kr. om året + et skattefrit tillæg på 63.297 kr. om året

Eftervederlag

En politiker, der ikke fortsætter efter det nye valg, kan få eftervederlag 6-24 måneder efter sin udtræden. Perioden afhænger af, hvor længe medlemmet har været medlem af Folketinget.

Der sker ikke modregning for indtægter op til 147.222 kr. i de første 12 måneder.

Der er ingen kontrol af anden indtægt, og alt dokumentation bygger på et skema, som politikerne udfylder og indberetter.

Orlov og efteruddannelse

Politikerne optjener ret til eftervederlag, selvom de er på orlov. Der er ingen krav til lægererklæring eller andet ved sygeorlov.

Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v.

Kilde: Folketinget

Norske regler for politiker-løn

Vederlag

Løn til politikere i Stortinget: 708.721 danske kroner om året

Fratrædelse

En politiker, der ikke fortsætter efter det nye valg, kan få fratrædelsesgodtgørelse svarende til det faste vederlag i op til tre måneder efter valgperioden.

Efterløn

Politikere, der aktivt søger arbejde eller tager relevant uddannelse, kan få efterløn i op til et år efter fratrædelsesperioden. Al indtægt over 5000 norske kroner modregnes i efterlønnen, som udgør 66 procent af det faste vederlag.

Der gives ikke efterløn ved etablering eller opstart af egen virksomhed.

Det er politikerne, som er forpligtet til at kunne dokumentere forholdene overfor Stortingets præsidentskab, der træffer alle afgørelser.

Hver måned skal politikerne dokumentere, at de opfylder alle krav til efterlønnen.

Stortinget besluttede i 2020 at fastfryse politikernes løn, så de ikke justeres løbende, indtil et udvalg har gransket politikernes ordning.

Kilde: Stortinget

Svenske regler for politiker-løn

Vederlag

Løn til politikere i Riksdagen: 612.756 danske kroner om året

Fratrædelse

En politiker, der ikke fortsætter efter det nye valg, kan få fratrædelsesgodtgørelse svarende til 85 pct. af det faste vederlag i mindst et, men op til to år.

Efterløn

Eftervederlaget kan sænkes eller inddrages helt, hvis:

- Det tidligere rigsdagsmedlem arbejder i væsentlig grad, men uden at få udbetalt rimelig løn for det.

- Det tidligere rigsdagsmedlem driver en virksomhed, men udbetaler en lille løn og sætter i stedet penge ind på pensionskonto, anden virksomhed, betaling af underskud osv.

- Det tidligere rigsdagsmedlem har indkomst fra eksempelvis aktier, som ikke er lønindkomst.

- Det tidligere rigsdagsmedlem bliver dømt for alvorlige kriminalitet.

Eftervederlag kan sænkes, hvis det tidligere rigsdagsmedlem ikke har gjort tilstrækkeligt for at skaffe et arbejde.

Kilde: Riksdagen

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.