Annonce:
Annonce:

Vil sende mønstereleven Muna ud af Danmark: Jeg frygter for mit liv

Den 22-årige flygtning Muna Alian fra Syrien står til at blive student med et tårnhøjt gennemsnit, men ifølge Udlændingestyrelsen skal hun afbryde sin uddannelse og rejse hjem til det land, hvor hendes to onkler angiveligt er blevet tortureret og dræbt

Muna Alian frygter for sit liv, hvis hun skal rejse hjem til Syrien.
Annonce:
Følg Politik

Har du kendskab til lignende sager? Kontakt journalisten her.

Da Muna Alian kom til Danmark som flygtning fra Syrien i 2016, tog hun en beslutning: Hun ville knokle sig til et bedre liv end det, hun kom fra.

Fra hun blev tildelt opholdstilladelse i sommeren 2017 og måtte begynde at modtage danskundervisning, gik det stærkt. Efter fire års slid står hun nu til at blive student fra Brønderslev Gymnasium med et tårnhøjt gennemsnit.

Indtil for nylig drømte hun om at kunne sætte studenterhuen på hovedet til sommer sammen med sin bedste veninde og bagefter søge ind på medicinstudiet for at blive læge. Allerhelst ville hun arbejde med kræftpatienter.

- Men nu er jeg stoppet med at drømme, fortæller 22-årige Muna Alian.

- Jeg står ikke frem for at få folks medlidenhed. Jeg står frem for at være stærk og kæmpe for min sag, fortæller Muna. Foto: René Schütze
- Jeg står ikke frem for at få folks medlidenhed. Jeg står frem for at være stærk og kæmpe for min sag, fortæller Muna. Foto: René Schütze

Annonce:

Udlændingestyrelsen har nemlig inddraget hendes opholdstilladelse med den begrundelse, at sikkerheden og levevilkårene i Rif Damaskus-området er forbedret i så høj grad, at det er sikkert for hende at vende tilbage, fordi hun ikke er personligt forfulgt.

Men Muna Alian og hendes familie er åbne modstandere af Bashar al-Assad, og to af Munas onkler er blevet tortureret og dræbt af samme årsag, fortæller hun. Alene at vise sig i Syrien med efternavnet 'Alian' kan være en dødsdom, frygter Muna.

- Jeg vil ikke lide samme skæbne som mine onkler.

- Vi flygtede ikke bare fra bomberne. Vi flygtede fra regimet, og selvom forholdene i landet er forbedrede, så er regimet der stadigvæk. Hvis vi bliver sendt tilbage, så vil de tage hævn imod os, der har været imod regimet.

- Hvis jeg var udlændingeminister, så ville jeg nok sige noget i retning af, at ressourcestærke, fornuftige unge som dig burde rejse hjem og genopbygge Syrien til at blive et bedre land. Er du enig i det?

Annonce:

- Ja, jeg vil meget gerne genopbygge Syrien. Jeg vil gerne have et bedre land med demokrati og frihed, og jeg vil også deltage i at skabe det, men ikke nu. Så længe Assad er der, så ved jeg, hvilken skæbne der venter på mig der.

- Og hvad er det?

- At blive anholdt, tortureret eller slået ihjel.

Deliar og Muna har udviklet et tæt venskab. Foto: René Schütze
Deliar og Muna har udviklet et tæt venskab. Foto: René Schütze

Munas bedste veninde, 20-årige Deliar Ali, er også kommet til Danmark som flygtning fra Syrien og går i klasse med Muna. Hun er meget bekymret over hjemsendelsen, for det er ikke første gang, at en syrisk flygtning fra gymnasiet har mistet sin opholdstilladelse.

- Vi har allerede mistet en veninde fra klassen, der blev sendt ud. Vi ved ikke, hvordan det går hende i dag, fordi de ikke har så god internetforbindelse. Jeg vil ikke miste en veninde til, fortæller Deliar Ali.

Eftersom de danske myndigheder ikke samarbejder med Syrien om hjemsendelser, kan Muna Alian ikke tvinges ud. I stedet vil hun blive placeret på et udrejsecenter, indtil hun vælger at rejse frivilligt.

Annonce:

- Man må ikke læse eller arbejde der. Det er som et fængsel. Jeg vil bare gerne have lov til at gøre min uddannelse færdig og arbejde. Jeg har ventet så længe på at blive student, og jeg har arbejdet så hårdt for det. Hvis først jeg kommer derhen, føles alt som spildt.

Der er dog et sidste håb for Muna. Flygtningenævnet er nemlig ved at tage stilling til, om Udlændingestyrelsens afgørelse skal ændres.

- Jeg frygter meget for den tid, der kommer. Og jeg føler, at det her er min eneste måde at få mit budskab ud: Syrien er ikke sikkert. Lad mig blive og gøre min uddannelse færdig, siger Muna Alian.

'Den scene vil jeg aldrig glemme'

Muna havde oprindeligt skrevet et brev til Ekstra Bladet for at råbe op om sin situation. Herunder kan du læse et uddrag fra hendes brev, hvor hun beskriver den by, hun flygtede fra.

Byen blev bombet konstant med kanoner og militærvogne i 2011 og 2012. I midten af 2012 blev byen omringet af militæret og iransk milits. Bomberne faldt over alt. Vi kunne høre lyden, da et missil blev sendt afsted. Vi talte til fire, og så faldt den et eller andet sted. Det var ubeskriveligt svært at se på hinandens øjne, fordi vi følte, at det måtte være den sidste gang, vores øje kunne mødes. Det føltes som om vi døde hver gang, vi hørte lyden.

De fleste mennesker boede i kældrene, men alligevel omkom mange. Dagen, før militsen kom ind, var den sværeste. Flyvevåben havde kastet mange bomber, og da de stoppede, vidste vi, at de nærmede sig byens centrum. De havde deres våben løftet imod os og skød omkring os. Nogle af dem havde meget skræmmende udseende. En af mine søstre blev truet af en soldat. Min farmor mistede gradvist sin bevidsthed, fordi hun så iranerne, da de tog min far og onkel. De overlevede, både fordi min bror og søster løb efter dem indtil de beordrede dem alle til at vende tilbage sammen, og fordi det var en iraner, der ikke rigtig vidste hvem de var.

I gaden skød de folk. Vi blev beordret til at sidde hjemme. Om natten hørte vi kvinders stemmer, der skreg. En soldat skød på vores vinduer hver time. Der skete meget denne nat. Om morgenen flyttede de til et andet kvarter. Vi tjekkede kælderen. Der lå mange lig. Moskeens udråber var blandt dem. Hans hjerne var helt ude på gulvet. De havde skudt ham mange gange. Den scene vil jeg aldrig glemme.

Dansklærer: Hul i hovedet

- Det er hul i hovedet at sende så dygtig en elev ud af landet, mener Munas dansklærer igennem tre år. Foto: René Schütze
- Det er hul i hovedet at sende så dygtig en elev ud af landet, mener Munas dansklærer igennem tre år. Foto: René Schütze

Ken Erik Ulrik Nielsen underviser i dansk på Brønderslev Gymnasium og har haft Muna Alian som elev siden 1.g. Han har kun rosende ord til overs for Munas faglige evner.

- Muna er ekstremt pligtopfyldende, meget dygtig og vedholdende. Hun vil altid gøre sit absolut bedste og levere det bedste, hun kan, fortæller dansklæreren og fortsætter:

- Det er vildt imponerende, hvad hun har nået på så kort tid. Hendes naturvidenskabelige lærere er også dybt imponerede over hende. Alle er enige om, at hun er meget dygtig.

Annonce:

Derfor finder Ken Erik Ulrik Nielsen det også helt forfejlet, hvis ikke Muna Alian får lov til at færdiggøre sin uddannelse. Men han ser det også som et stort tab på længere sigt.

- Som det ser ud lige nu, får hun ikke sit eksamensbevis. På papiret bliver det tre spildte år, og man kan ikke bruge det til ret meget, at man næsten har taget en gymnasial uddannelse, siger han.

Dansklæreren håber nu på, at opmærksomhed på Munas sag atter kan sætte fokus på urimeligheden i at sende velintegrerede flygtninge ud af landet.

- Jeg håber virkelig, at Muna får lov til at blive. Det er hul i hovedet at sende så dygtig en elev ud af landet, når vi skriger på arbejdskraft. Muna kan det meste, og det, hun ikke kan, kan hun meget hurtigt lære.

Deliar og Muna går i 3.g på den naturvidenskabelige linje med matematik som hovedfag. Foto: René Schütze
Deliar og Muna går i 3.g på den naturvidenskabelige linje med matematik som hovedfag. Foto: René Schütze

Udlændingestyrelsen: Ingen personlige konflikter

Udlændingestyrelsen oplyser i deres afslag på at forlænge Munas opholdstilladelse, at situationen i Rif Damaskus-provinsen har 'ændret sig markant', og at de vurderer, at hun ved en udsendelse 'ikke risikerer dødsstraf, tortur, straf, umenneskelig eller nedværdigende behandling'.

Annonce:

Udlændingestyrelsen skriver desuden, at Munas efternavn og modstand mod regimet, herunder deltagelse i demonstrationer, ikke har ført til 'en ændret vurdering' af det forhold.

'Vi har herved lagt vægt på, at du har oplyst, at du på intet tidspunkt har haft konflikter med hverken de syriske myndigheder, religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner, og at din bopæl i Syrien aldrig har været udsat for opsøgninger eller ransagninger som vedrørte dig,' skriver Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen forholder sig i deres afslag ikke til Munas to onkler, der er blevet dræbt. Styrelsen skriver blot, at Muna har oplyst, at 'hendes farbror er afgået ved døden'. Ekstra Bladet har derfor spurgt styrelsen, hvorfor det ikke behandles i begrundelsen, idet Muna fortæller, at hun oplyste dette til sin samtale med styrelsen.

Annonce:

'Vi har forholdt os til de asylmotiver og oplysninger, Muna har fremført under Udlændingestyrelsens behandling af sagen, og vi kan henholde os til indholdet i afgørelsen, herunder afsnittet med begrundelsen. Vi kan tilføje, at sagen er påklaget til Flygtningenævnet, som endnu ikke har truffet afgørelse,' lyder det fra Udlændingestyrelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: