Vild coronaslinger

Søren Brostrøm har - ikke mindst efter politisk pres - leveret en ordentlig gang zigzag under coronakrisen. Senest er de skrottede vacciner muligvis på vej tilbage i varmen

I april kunne man høre Søren Brostrøm sige, at Danmark venter med at tage Johnson & Johnson-vaccinen i brug.

Først den ene vej, og så den anden vej ...

Gentagne gange har Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sagt ét, men er endt med at gøre noget andet.

Seneste eksempel er en potentiel kovending af de store, når der kommer til skrottede vacciner.

I første omgang ville Brostrøm ikke have vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson med i vaccinationsprogrammet. Men mandag kom det så frem, at denne beslutning skal revurderes, efter at planen for vaccineudrulningen endnu en gang skrider.

Det er sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som har givet Brostrøm til opgave at genoverveje brugen af de skrottede vacciner. Det sker, efter at statsminister Mette Frederiksen ikke har lagt skjul på sin undren over, at Johnson & Johnson-vaccinen blev fravalgt.

Det var en 'særegen' beslutning fra Sundhedsstyrelsens side, har statsministeren ladet forstå.

Dette er langtfra første gang, at Brostrøm og Mette Frederiksen ikke ligefrem har gået i takt. Ikke mindst var de to rygende uenige om omfanget af nedlukningen af Danmark i marts sidste år.   

Herunder kan du se en række eksempler på Brostrøms slingrekurs ...

Zig-zag: Brostrøms slingrekurs

 

1

Vi skulle ikke frygte corona i Danmark

Før coronavirus ramte den første dansker i begyndelsen af 2020, var Søren Brostrøms tilgang til sygdommen ganske afslappet.

22. januar 2020 var Søren Brostrøm helt fast i kødet, da han beroligede sygdomsforskrækkede danskere.

- Der er en meget, meget lille sandsynlighed for, at der skal komme en smitte til Danmark, sagde direktøren for Sundhedsstyrelsen.

Og da der 1. februar for første gang var mistanke om corona hos en dansk patient efter smitteudbrud i Tyskland, var Søren Brostrøm ikke nervøs.

- Det er stadig vores vurdering, at der er lille risiko for, at vi får coronavirus i Danmark, men vi kan ikke udelukke det.

Sidenhen er det gået ... ja, som det er gået.

Covid-19 har udviklet sig til en pandemi, der de seneste 17 måneder har raseret alle kontinenter bortset fra Antarktis.

 

2

Vi skulle ikke lukke skoler og institutioner

Da statsminister Mette Frederiksen i marts sidste år lukkede hele samfundet ned, var det med en lodret uenig Søren Brostrøm på sidelinjen.

Den ansvarlige chef for hele sundhedsvæsnet anbefalede således direkte regeringen om ikke at lukke skoler og daginstitutioner forud for pressemødet 11. marts 2020.

'Vedr. spørgsmål om fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv, så kan vi ikke ud fra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation,' skrev Søren Brostrøm syv timer før nedlukningspressemødet i en mail senere gengivet i rapporten 'Håndteringen af covid-19 i Danmark i foråret 2020'

Sidenhen er det gået ... ja, som det er gået.

De danske folkeskoler har været lukket ikke bare én, men to gange. Senest i månedsvis for de mellemste klassetrin, der har måttet klare sig igennem store dele af det seneste skoleår via hjemmeundervisning.

 

3

Vi skulle ikke testes

Søren Brostrøm var lodret uenig i regeringens ønske om at teste danskere uden symptomer på coronavirus. En strategi, der sidenhen har vist sig som et effektivt - omend dyrt - redskab i smitteopsporing og kontrollen med coronavirus.

Sundhedsstyrelsens direktør strittede ellers voldsomt imod regeringens ønsker om at teste mere.

Af rapporten 'Håndteringen af covid-19 i Danmark i foråret 2020' fremgår det, at Søren Brostrøm skældte og smældte over særligt statsminister Mette Frederiksens og departementschef Barbara Bertelsens gentagne ønsker om at opruste teststrategien, så flere danskere kunne få en coronatest.

'Jeg vil derfor kraftigt appellere til, at der ikke iværksættes yderligere processer på tværs af koncernen, som gør det meget svært for os at holde fokus,' lød det bl.a. fra Brostrøm i en intern besked 11. marts til bl.a. departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels.

Efter en flere dage lang disput om teststrategi skrev Søren Brostrøm 17. marts til Okkels, at hvis regeringen vitterligt insisterede på at teste alle med lette symptomer, ville Brostrøm og SST indstille, at 'man slet ikke brugte sundhedsvæsnets ressourcer til opgaven,' hedder det i rapporten.

Sundhedsstyrelsens direktør blev dog tvunget til truget, og senere - på et pressemøde i slutningen af marts - havde han tilsyneladende accepteret den nye strategi, som han pludselig roste til skyerne:

'Der er ingen tvivl om, at det her med nye muligheder for at teste, både for virus, men også for antistoffer, det er noget, som gør, at vi fremadrettet vil kunne målrette vores indsats.'

Sidenhen er det gået ... ja, som det er gået.

Danmark er det land, der globalt tester allermest pr. indbygger og bruger det tunge setup til at holde øje med og begrænse smitten.

 

4

Vi skulle ikke bruge mundbind

Trods asiatiske landes konsekvente brug af mundbind i det offentlige rum i begyndelsen af coronapandemien gik der måneder, før de danske myndigheder tog den lille maske til sig.

- For nuværende er vi ikke overbevist om, at der er dokumentation nok til at lave en generel anbefaling om, at alle danskere skal bruge mundbind, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm eksempelvis fredag 2. april.

Så sent som i juli 2020 afviste Brostrøm mundbindet som meningsløst.

- Mundbind giver ingen mening i den nuværende situation, hvor vi stadig har en meget lav smitte i Danmark, sagde Søren Brostrøm til DR.

- Men kan det på sigt give mening, når vi rykker sammen i den kollektive trafik og andre situationer? Det er selvfølgelig noget af det, vi skal vurdere, konstaterede han.

Sidenhen er det gået ... ja, som det er gået.

Myndighederne kræver mundbind på alle indendørs, offentligt tilgængelige steder og i al offentlig transport.

 

5

Vi skulle ikke bruge Johnson & Johnson

I april måned besluttede Sundhedsstyrelsen - med Søren Brostrøm i spidsen - egenhændigt at skrotte vaccinen fra Johnson & Johnson pga. risikoen for meget sjældne, men alvorlige bivirkninger med blodpropper.

Risikoen for et-stiksvaccinen var markant lavere end for lignende bivirkninger efter den ligeledes skrottede AstraZeneca-vaccine, men Brostrøm valgte alligevel at stå i spidsen for den opsigtsvækkende kassering af de dyre dråber fra det officielle vaccinationsprogram.

Grunden var bl.a., at det gik så godt med epidemikontrollen i øvrigt, at der ifølge Søren Brostrøm åbenbart ikke var akut behov for vaccinen nu og her.

Sidenhen er det gået ... ja, som det er gået.

I denne uge måtte nemlig også denne beslutning tages op til revision, hvorfor myndighederne nu i løbet af de næste 14 dage skal undersøge, om en genoptagelse af J&J-vaccinen i vaccinationsprogrammet skal finde sted.

Ren zigzag
I den borgerlige lejr mener man absolut ikke, at coronahåndteringen efterlader de smukkeste stilkarakterer til myndighederne.

- Vi havde zigzagkursen fra starten af. Først var det, om der i det hele taget kom corona til landet. Så var det, om vi skulle gå med mundbind, og så var det om test. Der har hele tiden været forskellige udmeldinger, og det har faktisk gjort folk endnu mere forvirrede, lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, der fortsætter:

- Så kom udmeldingen med vacciner, hvor man nu vil revurdere. Det skyder os helt tilbage til, hvor vi tidligere var: Er det myndighederne, der beslutter det, eller er det en politisk beslutning? Det er endnu en gang en zigzagkurs. 

Liselott Blixt mener egentlig, at Søren Brostrøm 'har gjort det godt på mange områder'.

- Men pludselig blev det hele viklet ind en masse politisk spin. Derfor er det nogle gange svært at se, hvad der har været myndighedernes træk, og hvad har været politiske træk, siger hun.

Burde stå fast
Nye Borgerliges sundhedsordfører, Lars Boje Mathiesen, mener, at slingrekursen ikke mindst bunder i, at Brostrøm har bukket under for det politiske pres.

- Det største problem er, at Brostrøm ikke har stået fast. Han er bukket under for det politiske pres fra regeringen. Han skulle have holdt fast i, at den totale nedlukning ikke gav mening. Han skulle have turdet stå fast på, at det med at gå med maske ikke gav mening på det tidspunkt, siger han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Søren Brostrøm om slingrekursen.