Vild gave: Møbler for millioner til statsminister-bolig

Marienborg, der allerede er blevet sat grundigt i stand, får møbler og indretning for 3,65 mio. kroner i gave af Mærsk-fond

Lars Løkke Rasmussen foran Marienborg. Foto: Jens Dresling
Lars Løkke Rasmussen foran Marienborg. Foto: Jens Dresling

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan op til vinterferien fryde sig over en gave af de større.

Statsministerens bolig Marienborg, der allerede er blevet sat i stand, er blevet skænket en donation på 3,65 mio. kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse..

Heraf fremgår det, at de 3.650.000 kr. skal gå til ny indretning og møblering af hovedbygningen, som forinden er blevet sat i stand.

Af pressemeddelelsen fremgår det, Marienborg med fondens donation i højere grad bliver 'et udstillingsvindue for dansk design, kunst og kultur i forbindelse med møder og repræsentative arrangementer.'

Se også: Statsministerens fede fidus: Velkommen til Løkkes skattely

Se også: Løkkes Marienborg-finte: Skattebetalt palæ til privatfester og pengemøder

Statens Kunstfond har udpeget Studio 0405 som kurator for projektet. Arbejdet udføres i et samarbejde mellem Studio 0405, Statens Kunstfond og Statsministeriet. Projektet forventes allerede afsluttet i efteråret 2018.

Dermed får statsminister Lars Løkke Rasmussen allerede glæde af de nye møbler i indeværende valgperiode, forudsat at han ikke udskriver valg inden efteråret.

Marienborg, der ligger nord for København, er på ganske få år gået fra at være et fint, omend noget støvet og forældet konferencecenter for statsministeren til at være en bolig, som kan bruges stort set efter statsministerens forgodtbefindende - også privat.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at Lars Løkke Rasmussen har brugt Marienborg til en række private sammenkomster.

I 2015 valgte Folketinget ganske ekstraordinært at ændre i lovgivningen med tilbagevirkende kraft, så Marienborg kunne bruges skattefrit og gratis af statsministeren. Det var aldrig muligt at finde ud af, hvorfor lovgivningen skulle ændres med flere måneders tilbagevirkende kraft

Senest har Ekstra Bladet afsløret, hvordan kvotekongen John-Anker Hametner Larsen, hvis sommerhus Løkke lånte gratis i Skagen i 2016, samme efterår besøgte Lars Løkke til er LøkkeFonden-arrangement på netop Marienborg.

1 af 2 Marienborg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
2 af 2 Lars Løkke Rasmussen foran Marienborg. Foto: Jens Dresling
438 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere