Annonce:
Annonce:

Ville holde regionale møder for EU-penge: K betaler 233.000 kr. tilbage

Liberal Alliance og Konservative betaler sammenlagt 293.000 kroner tilbage til Europa-Nævnet

Partisekretær Søren Vandsø.
Partisekretær Søren Vandsø.
Annonce:
Følg Politik

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har brugt EU-oplysningsmidler på aktiviteter, der ikke levede op til Europa-Nævnets krav, skriver Berlingske.

Begge partier har søgt støttemidler hos Europa-Nævnet. Sammenlagt drejer det sig om 293.000 kroner, der skal betales tilbage.

DF er ikke alene: LA betaler EU-kroner tilbage

'Vi beklager meget'
Det Konservative Folkeparti skal betale 233.000 kroner tilbage. Dog nåede partiet ikke at føre en række projekter, der ellers havde fået forhåndsbevilget 206.000 kroner, ud i livet.

Partiet har brugt 27.000 støttekroner til at dække udgifter som 'planlægning' og 'ansøgning', fremgår det af de dokumenter, Berlingske er i besiddelse af.

I en mail til Ekstra Bladet beklager partiets partisekretær, Søren Vandsø:

'Ansvaret er mit, selvom noget af det er forgået før min tid som partisekretær', skriver han.

Annonce:

- Hvordan kan det komme bag på Det Konservative Folkeparti, at partiet ikke må bruge EU-oplysningsmidler til at dække almindelige driftsudgifter?

'Procedurerne er blevet ændret, hvilket vi ikke var opmærksomme på. Vi har ikke brugt de 27.000 kr. på almindelige driftsudgifter. Der er tale om driftsudgifter i forbindelse med EU-arbejdet. Helt præcis er der tale om revision af det regnskab, der har med EU-nævnet at gøre, løbende korrespondance og opfølgning i forbindelse med aktiviteterne vedr. EU-nævnets bevillinger,' lyder svaret i mailen.

Søren Vandsø oplyser, at de projekter, der ikke nåede at blive afholdt, var 'regionale møder og aktiviteter, men partiet måtte prioritere anderledes efter valget i juni 2015.'

Levede ikke op til formålet
Det er Europa-Nævnet, der fører tilsyn med støttemidlerne, som har opdaget problemerne.

Annonce:

- I disse to eksempler har vi vurderet, at indholdet ikke har levet op til formålet – eller til det, partierne på forhånd ansøgte om, siger formanden for nævnet, Anne-Marie Meldgaard (S) til Berlingske.

Partier i Folketinget og danske partier eller bevægelser valgt ind i Europa-Parlamentet kan søge om tilskud til aktiviteter, der har til formål at fremme debat og oplysning om Europa.

'Vi lægger os fladt ned'
I alt skal Liberal Alliance sende 60.000 kroner tilbage. Penge, der er blevet brugt på debatarrangementer på Folkemødet på Bornholm. Et handlede om licens og public service, et andet om offentlige ydelser og et tredje om forskellen på reformer i Danmark og Sverige.

Ingen af debatterne handlede dermed om EU.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Liberal Alliances formand Anders Samuelsen, partiets politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll og landsformand Leif Mikkelsen. Dette har ikke været muligt.

I en mail til Berlingske skriver Leif Mikkelsen:

Annonce:

'Vi lægger os fladt ned. Det er helt uacceptabelt og utilstedeligt, det der er sket. Det er sket uden vores vidende, og derfor har den ansvarlige medarbejder modtaget en skriftlig advarsel og er blevet flyttet fra ansvarsområdet.'

DF afsløret i EU-svindel
Ekstra Bladet har den seneste tid kunnet afsløre en lang række sager, hvor Dansk Folkeparti uretmæssigt har brugt EU-midler fra skandalefonden MELD og bestyrelsen FELD.

Europa-Parlamentets antisvindel-enhed, OLAF, undersøger i øjeblikket sagen. Parlamentets præsident, Martin Schulz, har udtalt, at der er tale om decideret 'misbrug af penge'.

Et udpluk af afsløringerne kan læses her:

Skandalefond betalte medietræning for en række folketingsmedlemmer

Afsløring: DF-komet skulle fortsætte Messerschmidts penge-cirkus

Præsident for Europa-Parlamentet: Messerschmidt-sag er 'misbrug af penge'

Pia K. er vred og skuffet

DF-førstemand: Usikkert om Messerschmidts fremtid er i politik

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: