Ville ikke vie bøsser og lesbiske: Derfor kunne han ikke blive borgmester

Kristen borgmesterkandidat mistede i 11. time posten til en venstremand pga. homovielser

Kristan Andersen. Foto
Kristan Andersen. Foto

Spillet om borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern kommune udviklede sig yderst dramatisk i døgnet efter kommunalvalget tirsdag.

Længe så det ud til, at Socialdemokratiet var på vej til at konstituere sig med Kristendemokraternes spidskandidat, Kristian Andersen, som borgmester.

Især fordi sidstnævnte fik et fantastisk valg og fordoblede Kristendemokraternes mandattal i det kristne hjerteland til seks. Samtidig var Kristian Andersen den mest populære politiker med 3200 personlige stemmer.

Men det hele glippede i 11. time, og posten gik i stedet som sædvanlig til Venstre.

Total ydmygelse lurer: Tulles eneste post vakler

Valgt ind med færrest stemmer

Flere kommunalpolitikere behøvede kun få stemmer ved tirsdagens valg for at blive valgt ind i en kommunalbestyrelse.

Her er de ti kommunalpolitikere, der er valgt ind med færrest stemmer.

1. Samsø - Stefan Hafstein Wolffbrandt (S): 20 stemmer.

2. Langeland - Gert Schmidt (SF): 22 stemmer.

3. Langeland - Erik Jørgensen (SF): 23 stemmer.

4. Samsø - Ruth Lange (S): 24 stemmer.

5. Langeland - Tonny Gjersen (SF): 25 stemmer.

6. Læsø - Jette Strøm (V): 26 stemmer.

7. Læsø - Jens Morten Hansen (V): 28 stemmer.

8. Samsø - Mette Manstrup (K): 29 stemmer.

9. Samsø - Helle Hansen (S): 32 stemmer.

10. Fanø - Frej Kofoed (K): 35 stemmer.

Årsagen til sammenbruddet er ifølge Socialdmeokratiets spidskandidat, Søren Elbæk, at de ikke kunne støtte op om Kristian Andersen, som offentligt har fortalt, at han som borgmester ikke vil vie bøsser og lesbiske på rådhuset.

- Jeg tror ikke, at der skal så meget fantasi til at forestille sig, at det ville trække markante overskrifter i den nationale presse, siger Søren Elbæk ifølge DR.

- Det har meget med branding af kommunen at gøre, og der er man nødt til at forstå, at der er meget, meget mere på spil i Ringkøbing-Skjern Kommune, end lige præcis hvem der sidder i borgmesterstolen, siger Søren Elbæk.

Kristendemokraterne er ikke repræsenteret i andre kommuner end Ringkøbing-Skjern. Her fik partiet over 15 pct. af stemmerne og blev størst i både Tarm og Lønborg.

Situationen i Ringkøbing-Skjern kommune bliver kun endnu mere dramatisk af, at Socialdemokratiets spidskandidat, Søren Elbæk, konstituerede sig med Venstre, mens Kristian Andersen fra Kristendemokraterne havde forladt forhandlingslokalet for at spise aftensmad.