Ville undergrave DR: Lundes spindoktor afslører sine SMSer

Mens andre ministeriet lukker ned i langt højere grad end tidligere, så var Esben Lunde Larsens særlige rådgiver ikke bleg for at udlevere en hel sms-dialog til BT i et forsøg på at svine DR

Få den hårde dom over Esben Lunde her

Ministerierne bruger den omstridte nye offentlighedslov til at skjule flere hemmeligheder over for vælgere og presse.

Men så snart en minister kan bruge åbenhed i sin egen interesse, så er sagen en anden. Det viser en aktindsigt Ekstra Bladet har fået i Esben Lunde Larsens spindoktors, Marie Hjortdal, dialog med en journalist fra BT.

For på blot 57 minutter gav hun avisen aktindsigt i en sms-dialog, hun havde haft med DR blot få dage tidligere i november.

Det står i skarp kontrast til, hvad Information afslører i dag: Sagsbehandlingen af aktindsigter i gennemsnit tager fem gange så lang tid - 35 arbejdsdage, selvom kravet er syv arbejdsdage.

På den måde forsøgte spindoktoren at undergrave DR's dækning af plagiat i Esben Lunde Larsens ph.d-afhandling og dermed flytte pressens negative fokus væk fra forskningsministreren, som i øjeblikket - efter en række afsløringer i Ekstra Bladet - bliver undersøgt af Københavns Universitet.

En sjælden almisse
Cavling-vinder og forfatter Jesper Tynell ser spindoktorens lynhurtige åbenhed som et vældig konkret eksempel på, hvordan ministerierne i stadig højere grad bøjer reglerne til deres egen fordel.

- Når det er i deres interesse, så kan alting ofte ske på ingen tid, fastslår han.

Esben Lunde Larsen (foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 11. dec. 2015 - kl. 07:03 Nye belastende oplysninger om Lundes afhandling: 'Det er alvorligt'

Se også: Lundes million-afhandling får kniven: Dumpet

Ekstra Bladet forsøgte at konfrontere Esben Lunde på Københavns Universitet til prisoverrækelsen til Årets Forskerspire. Dansk politik - 11. dec. 2015 - kl. 14:26 Universitet: Esben Lunde har plagieret

- Det viser meget tydeligt, at under den nye lovgivning kan de lovligt mørklægge meget, hvis det passer dem. Eller de kan udlevere stort set alt, hvis det passer dem. Du får det, som har været igennem spinmaskinen.

- Den indsigt i forvaltningen, borgere og journalister tidligere havde ret til, er nu en sjælden almisse givet efter ministeriernes interesse, påpeger forfatteren til bogen Mørkelygten om embedsværkets metoder til at holde oplysninger skjult.

Stærk kritisabelt
Samme vurdering lyder fra Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver og tidligere forskningschef på Journalisthøjskolen.

- Ministeriet har en interesse i, at det går hurtigt, og så går det meget hurtigt. Men i andre tilfælde, hvor der ikke er en interesse i offentlighed, så går det meget langsomt, hvilket er stærkt kritisabelt, siger han.

Marie Hjortdal er Esben Lundes særlige rådgiver. Hun ønsker ikke at forklare, hvorfor hun har udleveret sine sms til BT. (Foto: Privat)
Marie Hjortdal er Esben Lundes særlige rådgiver. Hun ønsker ikke at forklare, hvorfor hun har udleveret sine sms til BT. (Foto: Privat)
 

I en mail erkender Uddannelses- og Forskningsministeriet, at udleveringen af sms-dialogen skete frivilligt.

'I den konkrete sag blev der grundet sagens særlige karakter valgt fuld åbenhed om den korrespondance, der havde fundet sted. Der har således ikke været tale om, at den omhandlede sms-korrespondance blev udleveret på grundlag af en vurdering af, om der var pligt til at udlevere sms-korrespondancen efter offentlighedslovens regler.'

Spindoktor Marie Hjordal har ingen kommentarer til sin beslutning om at lade BT se hendes sms'er med DR.

Se også: Lunde i ny vindmølle-sag - her er eksperternes dom: Ulovligt

Se også: Plagiat-sag: Esben Lunde kryber til korset

Esben Lunde Larsen (foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 12. dec. 2015 - kl. 10:24 Bizart: Lunde udpeger sine mulige kopi-dommere

181 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere