Visitkort afslører: Spindoktor var assistent for Holst

Ny tvivl om forsvarsministerens forklaringer - spindoktor var også hans personlige assistent før valget, mens begge arbejdede i Region Syddanmark

Carl Holst-sagen debatteres i studiet tirsdag.

Forsvarsminister Carl Holsts (V) spindoktor, Christian Ingemann, fungerede under sin ansættelse i Region Syddanmark op til valget som personlig assistent for den daværende regionsrådsformand.

Det viser spindoktorens tidligere visitkort, skriver fyens.dk tirsdag.

'Personlig assistent for regionsrådsformand' står der på visitkortet under Ingemanns anden titel som 'kommunikationsmedarbejder' i Region Syddanmark.

Oplysningerne på visitkortet står i skærende kontrast til, hvad forsvarsminister Carl Holst selv sagde til Ekstra Bladet i lørdags.

- Jeg kan bare sige, at Christian Ingemann ikke har været min personlige assistent, fastslog han. Dermed er endnu en af forsvarsministerens udtalelser i sagen kollideret med fakta.

Carl Holst forsikrer, at hans spindoktor ikke hjalp i valgkampen. Det viser sig nu, at han stod bag en række debatindlæg skrevet i Holsts navn. Polfoto Dansk politik - 15. sep. 2015 - kl. 14:59 Bombe under Holst: Spindoktor bag hans debatindlæg

Visitkortet øger flere medier og regionsrådsmedlemmers mistanke om, at Ingemann hjalp Carl Holst med sin valgkamp. Inden valget var han regionsrådsformand i Region Syddanmark - og også folketingskandidat.

Christian Ingemann blev ansat i regionen i august 2014 for at arbejde på projektet 'Smart Vækst og Velfærd'. Projektansættelse udløb i juni.

Carl Holst afviser gang på gang, at Ingemann blev ansat for at promovere ham op til valget.

- Jeg kan godt forstå, at man er kritisk, hvis man får det indtryk, at vi har haft ansat en mand som en særlig rådgiver eller som en personlig assistent for mig. Men det er heller ikke det, han har været ansat til, har Carl Holst sagt til TV2.

Carl Holst (foto: Bent Nielsen, Polfoto) Dansk politik - 15. sep. 2015 - kl. 21:43 Ekspert om Holst-spindoktors debatindlæg: Ulovligt

Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Ida Damborg (SF) er chokeret over, at Ingemann ligefrem har haft titlen som personlig assistent for Holst stående på sit visitkort.

- Det er løgn. Står der virkeligt, at han er personlig assistent for Carl Holst. Det er jo helt vildt, siger Ida Damborg og fortsætter:

- Jeg må sige, at jeg er målløs. Ingen i Regionsrådet har vidst, at Carl Holst ud over en personlig sekretær også har haft en personlig assistent. Jeg er dybt chokeret, siger hun til fyens.dk.

Både Christian Ingemann og Carl Holst har meddelt Ekstra Bladet, at de ikke ønsker at kommentere sagen i dag.

107 kommentarer
Vis kommentarer