Annonce:
Annonce:

VM-krig i Venstre

Ja til Putins party: Partitop fejer udenrigsordførers kritik af banen

Tidligere på måneden diskuterede Özlem Cekic og Ekstra Bladets Carsten Norton, hvorvidt danske politikere bør sende en repræsentant til Rusland under VM.
Annonce:
Følg Politik

Skal den danske regering sende en repræsentant til fodbold-VM i Vladimir Putins Rusland?

Internt i Venstre er holdningen til det spørgsmål ligeså ujævn, som landsholdets præstation under slutrunden.

Partiets politiske ordfører, Britt Bager, går således stik imod sin udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, i sagen.

Aastrup, der ellers normalt tegner partiet, når Rusland er på dagsordenen, har været en markant kritiker af, at Danmark sender en minister til VM.

- Ministeren risikerer at blive en ufrivillig brik i Vladimir Putins propagandaredskab, har han slået fast. 

Udenrigsordføreren har dog understreget, at der er tale om hans ’personlige holdning’.

Og derved bliver det. For den officielle holdning i Venstre er en ganske anden, lyder det fra Britt Bager.

Annonce:

- Jeg noterede mig, at Michael Aastrup ytrede sig som privatperson. Men Venstre er en del af regeringen, og i Venstre bakker vi op om regeringsbeslutningen om at sende en repræsentant til kampen, siger den politiske ordfører til Ekstra Bladet.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er stærkt utilfreds med regeringens deltagelse ved VM-slutrunden i Rusland. Foto: Mik Eskestad
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er stærkt utilfreds med regeringens deltagelse ved VM-slutrunden i Rusland. Foto: Mik Eskestad
 

Ikke en blåstempling
I første omgang var det planen, at regeringen ville sende kulturminister Mette Bock (LA) til dagens afgørende gruppekamp mod Frankrig.

Men i 11. time har Bock valgt at blive hjemme på grund af travlhed med de verserende medieforhandlinger.

I stedet er det Venstre-ministeren for bl.a. ligestilling, Eva Kjer Hansen, der repræsenterer regeringen. Dette med fuld opbakning fra Venstre:

- Det, at vi sender en minister af sted, er jo ikke en blåstempling af Putin, lyder det fra Britt Bager.

Konservativ modstand
Lars Løkke Rasmussen (V) har ellers tidligere luftet muligheden for en regerings-boykot af VM.

Statsministerens melding kom i forlængelse af, at en russisk eks-spion og hans datter blev forgiftet og endte i livsfare i Salisbury i England. Et giftangreb, som er blevet sat i forbindelse med Vladimir Putins styre i Moskva.

Ikke desto mindre besluttede regeringen altså til syvende og sidst at deltage ved slutrunden. 

En beslutning, som de konservative desuden har tordnet imod.

’Det officielle Danmark skal ikke være en del af Putins cirkus og propaganda’ er holdningen hos partiets udenrigs- og kulturordfører, Naser Khader.

Politisk ordfører trodser kritik: Vi bakker vores landshold op

Ekstra Bladet har konfronteret Venstres politiske ordfører, Britt Bager, med partiets holdning til regeringens VM-deltagelse.

– Hvor står Venstre i det her spørgsmål, nu hvor jeres udenrigsordfører har luftet en kritik af regeringens deltagelse ved VM-slutrunden?

- Jeg noterede mig, at Michael Aastrup ytrede sig som privatperson. Men Venstre er en del af regeringen, og i Venstre bakker vi op om regeringsbeslutningen om at sende en repræsentant til kampen.

- Så jeres udenrigsordfører er personligt ude af trit med partiets holdning?

- Han har selv understreget, at han ytrede sig som privatperson. Men hvis jeg skal ytre mig som politisk ordfører på arbejde - og ikke som privatperson - så siger jeg, at Venstre bakker regeringen op i beslutningen om, at man sender en repræsentant fra regeringen.

- Michael Aastrups argument har bl.a. været, at man kan blive en brik i Putins propagandaapparat. Kan du se en ræson i den argumentation?

- Jeg er enig så langt, at vi skal passe på med at blåstemple Putins regime. Men når det er sagt, så opererer vi på andre plan end lige det sportslige: Vi har taget to diplomater hjem fra Rusland. Det kører i EU-regi med sanktioner, og det er den linje, vi bakker op om i Venstre.

- Men ville det ikke sende et meget stærkt signal fra dansk side, hvis vi ikke troppede op til slutrunden?

- Jamen, det ville også sende et stærkt signal til vores fodboldhold, hvis vi sendte dem af sted uden at bakke dem op. Vi har valgt, at de sanktioner, der skal køres over for Putin, sker i regi af EU i samarbejde med de andre lande. Det bakker jeg fuldt og fast op om. Det, at vi sender en minister af sted, er jo ikke en blåstempling af Putin. Det er ikke fordi, vi har glemt, hvad han står for. Men det er fordi, at vi mener, at de udfordringer, der er, skal løses på en anden måde.

- Er det vigtigere at bakke op om vores fodboldhold end at sende et signal til Rusland om, at det, de har gang i, vil vi ikke have?  

- Sådan synes jeg ikke, at man kan sætte det op. Jeg siger bare, at vi tror, det er stærkere at arbejde ad nogle andre kanaler - f.eks. via EU samt det, at vi har taget to diplomater hjem fra Rusland. Jeg tror, at vi står meget stærkere ved, at vi gør det her fælles med andre landet i stedet for, at vi agerer enerådigt. Og så må jeg bare sige, at det er meget fint, at vi bakker vores landshold op, når de spiller i Rusland.

- Hverken Sverige eller Island sender repræsentanter til slutrunden. Hvorfor følger Danmark ikke vores nordiske brødre på den her front?

- Jeg blander mig ikke i, hvad Sverige og Island gør. Når regeringen har valgt at sende en repræsentant til den her kamp, så er det med ønsket om at bakke landsholdet op. Den svenske og islandske regering har så taget en anden beslutning - det har jeg respekt for, men det er ikke noget, som behøver at påvirke beslutningen, vi tager i Danmark.

- Michael Aastrup er jeres udenrigsordfører, som vel i udgangspunktet tegner Venstre på udenrigspolitiske spørgsmål - herunder Rusland. Hvorfor gør han det så ikke i denne her sag?

- Jeg har noteret mig, at han har understreget, at han udtaler sig personligt. Det er jeg fuldt ud tilfreds med, i og med at vi i Venstre har en anden officiel holdning.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Michael Aastrup Jensen til Britt Bagers udtalelser. 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: