Voldsom modtagelse af Mette F.: Mødt med fuckfingre og tilråb

Mette Frederiksen vidner torsdag i Minkkommissionen. Hun blev mødt af demonstranter på vej til retten

Statsministeren blev mødt af voldsomme tilråb, da hun her til morgen ankom til Retten på Frederiksberg.

Torsdag vidner statsminister Mette Frederiksen for første gang i Minkkommissionen om hendes rolle i aflivningen af alle mink i Danmark.

Hvor der ved de øvrige afhøringer i kommissionen har været relativt fredeligt ved Retten på Frederiksberg, hvor afhøringerne foregår, var der anderledes uro foran retten torsdag morgen.

Her var omkring 200 demonstranter nemlig mødt op for at vise deres utilfredshed med statsministeren, og fra morgenstunden blev der således spillet høj musik fra den brogede skare, der blandt andet omfattede folk fra landbruget og protestbevægelsen Men in Black.

'Landsforræder'
Omkring klokken 8.40 ankom Mette Frederiksen, og det var langt fra nogen varm velkomst, der ventede statsministeren.

Den høje musik blev forsøgt overdøvet med højlydte tilråb og buhen, og blandt tilskuerne blev der blandt andet råbt 'landsforræder' efter Mette Frederiksen, mens hun gik forbi omgivet af livvagter.

På vej ind i retten havde statsministeren dog tid til at stille sig op og kortvarigt tale til nogle af de fremmødte medier, inden hun bevægede sig ind i retsbygningen.

Du kan se episoden, hvor Mette Frederiksen ankom, i videoen over artiklen.

Minkkommissionen er i skrivende stund stadig i gang med at afhøre Mette Frederiksen. Det kan du følge med i her.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.