Vores politik... den får I ikke at vide

Både Venstre og Socialdemokratiet er meget hemmelighedsfulde, når det gælder deres politik i forhold til kontanthjælp og dagpenge

De vil begge gerne indtage Folketingets talerstol som landets næste statsminister. Men hverken Helle Thorning eller Lars Løkke har lyst til at fortælle, hvilken politik det vil betyde for landet. (Arkivfoto: Lars Krabbe/Polfoto)
De vil begge gerne indtage Folketingets talerstol som landets næste statsminister. Men hverken Helle Thorning eller Lars Løkke har lyst til at fortælle, hvilken politik det vil betyde for landet. (Arkivfoto: Lars Krabbe/Polfoto)

Da Lars Løkke og Helle Thorning i tirsdags diskuterede kontanthjælp i Folketinget, udstillede de en yndet politisk disciplin netop nu på Christiansborg: Hav uld i mund, og lov endelig ikke for meget.

- Det bunder blandt andet i den debat, der var efter det seneste folketingsvalg, hvor tonen omkring valgløfter var meget hård, lyder det fra Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Se også: Om otte år kan det betale sig at arbejde for næsten alle

Venstre-formanden ville tirsdag meget gerne vide, om Thorning synes, det er i orden, at der blot er en månedlig gevinst på 1000 kroner ved at have et lavtlønsjob sammenlignet med at være på kontanthjælp.

Det kunne han ikke få svar på.

Se også: EL: Tag ansvar for kærestepenge-kaos

På samme måde var det umuligt for statsministeren og efterfølgende pressen at blive klar over, hvad Lars Løkke egentlig mener med sit ' moderne kontanthjælpsloft'.

Det tætteste, Løkke kom på et svar, var, da han konstaterede, at ' der skal lægges et loft over kontanthjælpen'.

På samme måde har det længe været et stort mysterium, hvad Socialdemokratiet vil med dagpengene. Ud over at vente på det kommissionsarbejde, der først er færdig efter valget.

Se også: Regeringen løber fra regningen

- Det er langt lettere at give valgløfter i opgangstider end i stagnationstider. Vi er stadig i stagnationstider. Samtidig er modparten meget hurtig til at råbe løftebrud, lige så snart der bare er det mindste at komme efter. Jeg tror, at det er den kombination, der gør, at politikerne helt naturligt er meget forsigtige, siger Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Hos Venstre vil Kristian Jensen gerne kritisere Helle Thorning for at udskyde debatten om dagpenge. Men når Lars Løkke ikke vil tale om kontanthjælp, er det en anden sag.

Se også: Kontanthjælpsloft vil give tre kroner til lavtlønnede

- Det er meget praktisk for statsministeren, at hun har sørget for, at alle spørgsmålene bliver parkeret i en kommission, som hun bagefter beder om først at få svar fra, når valget er overstået, siger gruppeformand i Venstre Kristian Jensen til Ekstra Bladet.

- Hvad skyldes det så, at Løkke ikke vil ud med kontanthjælpsloftet? - Jeg tror, det er, fordi det er svært med noget, der er så kompliceret, når man har så få medarbejdere.

- Så politikken er for kompliceret til at kunne lægges frem inden valget?

- Nej, det er den ikke nødvendigvis. Vi arbejder på at udvikle rapporten, og det er kompliceret at lave de præcise beregninger, så det tager lidt længere tid.

Se også: Kontanthjælpsfejl: Kærestepar får 48.500 kr. tilbage eller fire breve i e-boks

Hos Socialdemokratiet vil politisk ordfører Maja Panduro ikke høre tale om, at de skulle være lige så slemme som Venstre.

- Jeg synes ikke, at man kan sammenligne Løkkes kontanthjælpsloft med vores melding om dagpengene, siger hun.

- Lars Løkke lover skattelettelser for mange millioner, ved at han vil skære på kontanthjælp og dagpenge. Så synes jeg, at det er rimeligt at få at vide, hvor mange penge mindre den enlige mor skal have i kontanthjælp.

Se også: V: De færreste går fra kontanthjælp til 37.800 i løn

- Men hvorfor skal danskerne ikke vide, hvad I vil med dagpengene?

- Det er ikke fair at sige. Statsministeren har sagt, at vi vil et dagpengesystem, hvor færre falder ud, og et system, der giver mere tryghed.

- Men ville det ikke være respektfuldt over for danskerne, at vi kan få at vide, hvad I vil?

- Det synes jeg, Helle Thorning har sagt tydeligt.

Se også: Venstres tårnhøje tal til grin på Twitter

265 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere