Vraget 'Vild med dans'-borgmester: Det skal jeg lave nu

Venstres tidligere spidskandidat og borgmester i København Pia Allerslev er færdig i politik. Nu har hun oprettet et nyt selskab med 100 kroner i startkapital

Danseborgmesteren, Pia Allerslev, erkender her i december 2016 sit nederlag til Cecilia Lonning-Skovgaard. Sidstnævnte er trods et dårligt kommunalvalg blevet beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Foto: ritzau/Mikkel Tariq Khan
Danseborgmesteren, Pia Allerslev, erkender her i december 2016 sit nederlag til Cecilia Lonning-Skovgaard. Sidstnævnte er trods et dårligt kommunalvalg blevet beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Foto: ritzau/Mikkel Tariq Khan

Den tidligere 'Vild med dans'-deltager Pia Allerslev (V), der netop er fratrådt som børne- og ungdomsborgmester i København, løfter nu sløret for, hvad hun skal lave efter politik.

På Facebook skriver den detroniserede V-profil, at hun har stiftet eget firma. Ifølge Erhvervsstyrelsen har det nye selskab ved navn 'Allerslev' en selskabskapital på blot 100 kroner.

Her skal hun arbejde med rådgivning, forskellige projekter og bestyrelsesarbejde, mens hun venter på det helt rigtige job, oplyser hun på Facebook.

Ifølge Erhvervsstyrelsens virksomhedsregister stiftede Pia Allerslev det nye selskab 14. december sidste år. Selskabet er et såkaldt iværksætterselskab (IVS) og har altså blot en selskabskapital på 100 kroner. Officielt skal det beskæftige sig med 'virksomhedsrådgivning, anden rådgivning om driftsledelse samt andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser'. (artiklen fortsætter under opdateringen)

Pia Allerslev var Venstres spidskandidat i 2009 og 2013, hvor hun fik næsten 14.000 personlige stemmer.

Deltagelsen i Vild med dans i 2011 gjorde hende landskendt, så det var ret overraskende, at hun i december 2016 blev vraget af sine egne partifæller i København, da der skulle vælges frontfigur til kommunalvalget i 2017.

Pia Allerslev besluttede derefter, at hun ikke ville genopstille - men har altså siddet perioden ud som børne- og ungdomsborgmester.

I stedet blev det den stort set ukendte Cecilia Lonning-Skovgaard, som stod i spidsen for partiet ved kommunalvalget. Her gik hun til valg på, at familierne til kriminelle bandemedlemmer skal fyres fra deres arbejde, hvis deres bror eller søn begår bandekriminalitet. Lige før valget kom det frem, at Lonning-Skovgaard i strid med reglerne havde holdt bryllupsreception på Københavns Rådhus uden at betale lokaleleje. Venstre mistede med Lonning-Skovgaard i spidsen hver fjerde stemme ved valget - og spidskandidaten fik blot 2592 personlige stemmer.

Se også: Allerslevs afdansningsbal: Vraget af sine egne

Pia Allerslev har selv udtalt i et tv-program, at Vild med dans-deltagelsen var en væsentlig årsag til, at Venstres medlemmer i København skiftede hende ud.

I 'Vild med dans' 2011 dansede Pia Allerslev med Michael Olesen - og parret scorede ifølge TV2 højest i slowfox, hvor dommerne gav dem 19 point. Efter fem danse havde seerne fået nok og stemte parret ud, oplyser TV2.

Pia Allerslev blev i 2008 kultur- og fritidsborgmester, da partifællen Martin Geertsen nedlagde sit mandat. Efter kommunalvalget i 2009 beholdt hun posten og fortsatte efter valget i 2013 som børne- og ungdomsborgmester.

Ved årsskiftet var det så slut - men som et plaster på såret får Pia Allerslev en årsløn på 1.003.793 kroner i såkaldt eftervederlag.

Se også: Kendt politiker forlovet: Vil giftes på sandstrand

Foto: ritzau/Mogens Flindt
Foto: ritzau/Mogens Flindt
 

1 af 3 Venstres medlemmer i København vragede Allerslevs kendte ansigt til kommunalvalget. Foto: ritzau/Miriam Dalsgaard
2 af 3 I 'Vild med dans' 2011 dansede Pia Allerslev med Michael Olesen. I alt fem danse blev det til, inden de blev stemt af gulvet af seerne, oplyser TV2. Foto: ritzau/Mogens Flindt
3 af 3 Danseborgmesteren, Pia Allerslev, erkender her i december 2016 sit nederlag til Cecilia Lonning-Skovgaard. Sidstnævnte er trods et dårligt kommunalvalg blevet beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Foto: ritzau/Mikkel Tariq Khan
42 kommentarer
Vis kommentarer