Vred på Astrid Krag: – Hun er en kold kvinde

Regeringen afviser erstatning: 77-årige Helene Thiesen og 21 andre særlig ’sunde, kvikke og velbegavede’ grønlandske børn deltog i statsligt eksperiment. Det ødelagde deres barndom

Helene Thiesen og de fem andre overlevende har fået afvist deres krav på 250.000 kroner i erstatning. Foto: Per Rasmussen
Helene Thiesen og de fem andre overlevende har fået afvist deres krav på 250.000 kroner i erstatning. Foto: Per Rasmussen

Som 7-årig blev Helene Thiesen udvalgt til et hjerteløst eksperiment. Udført af den danske stat. Et mørkt kapitel i dansk kolonihistorie, som gik ud over 22 udvalgte grønlandske børn.

Som 77-årig fik hun kort før jul en trist besked fra socialminister Astrid Krag (S).

Nemlig at staten - trods en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S) sidste år - ikke vil betale erstatning for de krænkelser, som Helene Thiesen og de fem andre overlevende fra eksperimentet blev udsat for gennem hele deres barndom.

– Hun er en kold kvinde, hende Astrid Krag. Jeg er så gal på hende. Hvad ville hun gøre, hvis det havde været hendes egne børn, som havde været udsat for det, som vi blev udsat for, siger Helene Thiesen, der bor i Stensved på Sydsjælland.

Tvangsdeporteret
I foråret 1951 blev hun sammen med 21 andre grønlandske børn udvalgt til eksperimentet. De skulle opdrages til at udgøre en særlig grønlandsk elite. Under kaotiske forhold fik familierne få dage til at indstille sig på, at deres børn blev afskibet til Danmark. Herefter kom børnene ikke tilbage til deres familier.

– Jeg synes, at undskyldningen og en godtgørelse hører sammen. De har ødelagt vores liv. Vores barndom. Og alle vores familiers liv. Jeg havde lige mistet min far i januar. Fyldte syv år i april og sendt afsted til Danmark i maj, fortæller Helene Thiesen.

Her boede hun hos to forskellige plejefamilier på godt et år. Den sidste var en dejlig familie.

Retur til børnehjem

Helene Thiesen og de andre på det særlige børnehjem i Nuuk skulle være en ny grønlandsk elite. Men mange fik et svært liv. Foto: Per Rasmussen
Helene Thiesen og de andre på det særlige børnehjem i Nuuk skulle være en ny grønlandsk elite. Men mange fik et svært liv. Foto: Per Rasmussen

– Men da jeg lige var fyldt otte år, blev jeg sendt tilbage til Grønland. Jeg havde glædet mig, for nu skulle jeg endelig hjem til min mor.

– Det gjorde de andre børn også. Men da skibet sejlede op langs kysten, blev børnene ikke sat af i de byer, hvor de kom fra. Vi kunne ikke forstå det, siger hun.

Hverken Helene Thiesen eller de andre børn vidste, at statens eksperiment fortsatte. De udvalgte børn - som nu talte dansk - skulle isoleres fra grønlandsk kultur på et specielt børnehjem i Nuuk.

– I Nuuk stod min mor, storebror og lillesøster på kajen. Jeg løb ned ad trappen og krammede min mor. Men jeg kunne ikke forstå grønlandsk længere.

– Så blev jeg prikket på skulderen. Jeg skulle med en bus hen til børnehjemmet. Så græd jeg hele vejen. Jeg kunne ikke se min fødeby for tårer, husker hun - og tårerne pibler igen frem 70 år senere.

De grønlandske børn skulle gøres til danskere. Deres kultur, sprog og identitet skulle slettes.

Artiklen fortsætter under boksen

Eksperimentet

De 22 grønlandske børn var i alderen fire til ni år, da de i 1951 af den danske stat blev fjernet fra deres forældre og sendt til Danmark for at blive ’bedre grønlændere’.

Formålet var at skabe en dansktalende elite, som skulle gavne Grønlands udvikling. Børnene skulle være ’absolut sunde og meget velbegavede.’

16 af børnene blev returneret og anbragt på et specialbygget børnehjem i Nuuk med forbud mod at tale deres modersmål. Andre blev bortadopteret i Danmark. I mindst et tilfælde uden forældrenes viden.

Undervejs glemte man eksperimentet. Måske fordi Grønland i 1953 skiftede status fra at være en dansk koloni til at være et dansk amt frem til 1979.

Halvdelen af børnene udviklede misbrug og psykiske problemer, mange fik et kort liv, og kun et mindretal fik en uddannelse.

De seks overlevende grønlændere er i dag i slutningen af 70’erne - og deres advokat er nu nødt til at stævne staten for en erstatning på 250.000 kroner til hver.

Grønlandske børn bandlyst
– Vi prøvede at lære grønlandsk, men tjenestepigerne på børnehjemmet fik besked på, at de ikke måtte tale grønlandsk med os. Forstanderinden sagde, at vi kun måtte snakke dansk.

– Vi var seks børn fra Nuuk. Men vi måtte ikke besøge vores familier. Vi måtte ikke engang lege med vores søskende eller andre grønlandske børn. Kun med danske børn. Vi måtte ikke smutte hjem. En gang om året kom vores familier på børnehjemmet for at se os danse, forklarer hun.

Eksperimentets børn gik i skole med de danske børn i Nuuk. Efter realeksamen fra Grønlands Seminarium vendte Helene Thiesen tilbage til Danmark, hvor hun blev uddannet børnehavepædagog og senere stiftede familie.

Kontakten til de fem andre overlevende fra eksperimentet foregår i dag over telefonen - og via sjældne møder.

– Hvad betyder det for dig at få et beløb i godtgørelse?

– Det ville da være rart at få. Vi snakker om, at hvis vi fik det, så kunne vi tænke os at følges ad derop og se børnehjemmet igen allesammen.

Helene Thiesen har skrevet erindringsbogen ’For flid og god opførsel’ og holder foredrag om sin barndom, der blev ødelagt af den danske stat.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Advokat: Nu stævner vi staten

Social- og ældreminister, Astrid Krag, har ikke engang begrundet, hvorfor eksperimentets overlevende ikke kan få erstatning, siger advokat Mads Pramming. Foto: Emil Agerskov
Social- og ældreminister, Astrid Krag, har ikke engang begrundet, hvorfor eksperimentets overlevende ikke kan få erstatning, siger advokat Mads Pramming. Foto: Emil Agerskov
 

– Nu stævner vi Statsministeriet, siger advokat Mads Pramming.

Den danske stat har via Social- og Ældreministeriet lige før jul afvist advokatens krav om godtgørelse på 250.000 kroner til hver af de seks overlevende fra et opdragelses-eksperiment med 22 grønlandske børn.

Mads Pramming repræsenterede også de såkaldte Godhavns-drenge. Her indgik staten af to omgange forlig om erstatning på 300.000 kroner til 46 tidligere beboere på børnehjemmet, som havde været udsat for misrøgt og overgreb i 1960’erne.

Men Social- og Ældreministeriet har altså afvist kravet fra de grønlandske ofre og henvist dem til at gå til domstolene. Stævningen fra Mads Pramming bliver dog rettet mod Statsministeriet, fordi de instanser, som startede forsøget siden er nedlagt og overført til Statsministeriet.

– Jeg havde håbet, man ville finde en pænere løsning. Uden vi skulle føre sagen ved domstolene. Her har Astrid Krag bare sendt fire linjer ud om, at det var flot, at staten gav en undskyldning sidste år. Man burde i det mindste komme med en begrundelse for at afvise kravet, siger Mads Pramming.

Statens eksperiment
Advokaten er ikke i tvivl om, at staten har et direkte ansvar i sagen.

– Her er det staten, som har lavet et eksperiment på nogle børn. Det var Godhavnsagen trods alt ikke. Der var det mere et spørgsmål om, hvorvidt staten vidste, hvad der foregik. Ikke at staten slog børnene på Godhavn, forklarer han.

Han mener, at staten har krænket børnenes menneskerettigheder.

– Vores krav er meget rimeligt. De 250.000 kroner pr. liv vurderer jeg også, at menneskerettighedsdomstolen vil nå frem til, hvis sagen ender der. Jeg kunne bedre forstå statens afvisning, hvis vi havde krævet 10 millioner kroner til hver, siger advokaten.

Ifølge Mads Pramming har hans klienter helt åbenbart fået krænket deres ret til familieliv. De er blevet fjernet fra deres familier og deres kultur. Under eksperimentet mistede de 22 grønlandske børn deres barndom, identitet og sprog.

Socialminister Astrid Krag (S) vil ikke interviewes om sagen. Men i en skriftlig kommentar oplyser Social- og Ældreministeriet, at man afventer at modtage en stævning i sagen:

’Når denne er modtaget, vil ministeriet tage stilling til, hvordan ministeriet vil forholde sig til spørgsmålet om kompensation’.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.